Bygningsfredninger og kulturmiljøerne

28. september 2019

(Foto: Christian Dan Jensen)

 

Fra foreningens start var man aktiv med at finde fredningsemner på Sydfyn.

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

Foreningen afholdt i 1970erne faste besigtigelsesture i det sydfynske område om mulige emner. I løbet af de kommende år voksede fredningslisten for Svendborg Kommune fra 11 i 1918 til 140 emner i 2010. En del af stigningen på fredningslisten skyldes at skellet ophører mellem A- og B-fredninger i 1978.

Ved revision bygningsfredningsloven i 1997 blev det endvidere muligt at affrede bygninger. Det sker fx hvis fredningsværdierne er gået tabt og ikke kunne genskabes. Ved fredningsgennemgangen i Svendborg Kommune i 2014 bliver alle fredede bygninger besøgt, og vurderet af eksterne eksperter. Omkring 15 bygninger i Svendborg Kommune blev efterfølgende affredede. Foreningen var enig i denne vurdering og protesterede ikke. Hvis de bygninger, med de ændringer de havde i 2014, fortsat kunne opretholde en fredning, var der sat et bundniveau, som reelt ville udhule fredningssystemet.

En del emner, der ønskes optaget på fredningslisten, kan udfordre forståelsen af hvad der er national kulturarv og umistelige værdier. Men det er en del af systemet, at afprøve og flytte grænserne. En bygningsfredning er en dynamisk proces – hver tid har sin fortolkning af bevarings- og frednings værdi.

Kulturmiljøerne

På foreningens busture med Byrådet i 2008 og i 2010 besøgte man hhv. Troense og Krovej i Vester Skerninge

Bygninger står i et miljø, hvor omgivelserne påvirker forståelsen af den enkelte bygning. Disse miljøer kan understøtte forståelsen af den enkelte bygning. De helheder bygningen står i, havde bevaringsforeningernes foregangsmænd blik for. I særdeleshed når der er tale om kulturmiljøer, hvor en sammenhængende fortælling om en tidsperiode er fastholdt.

I 1944 blev en række bygninger i to lokaliteter på Sydfyn fredet. På Krovej i Vester Skerninge fredede man bygningerne rundt om Vester Skerninge Kro (som blev fredet i 1918) og i Troense blev et større antal bygninger fredet (Troense gl. skole blev fredet i 1918). Begge steder havde fredningsmyndighederne i 1944 fokus på helhedsforståelsen, og på at det eksisterende kulturmiljø havde potentiale til at blive til noget enestående.

I 2016 tog foreningen initiativ til at få udarbejdet en publikation med typiske stilhistoriske enfamiliehuse i Svendborg Kommune. Svendborg Kommune støttede ideen. Bogen blev husstandsomdelt i hovedparten af de 37 kulturmiljøer i 2017, og kan downloades fra foreningens hjemmeside. Formålet er at hjælpe husejerne med at energirenovere deres huse og samtidig have respekt for husets arkitektur og byggestil.

 

Publikationen ”Villaer og stuehuse i Svendborg Kommune” blev udgiver i 2017, og husstandsomdelt i de udpegede kulturmiljøer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php