2 Vinter-jazzkoncerter tilbage

30. januar 2008

 
Bo Stief og Sissel Vera kan opleves på den ene af de to sidste vinter-jazzkoncerter

I denne uge knalder Giant Steps så de to sidste vinterjazzkoncerter af for i år og vel at mærke to meget forskellige koncerter.  Torsdag d. 31. har foreningen lokket den verdensberømte danske bassist Bo Stief til Svendborg, hvor han præsenterer sit nye værk World Time i selskab med den superoriginale, udtryksfulde norske sangerinde og saxofonist Sissel Vera samt den afrikanske percussion-virtuos Ayi Solomon. Som altid når bassisten og komponisten Bo Stief har kreeret ny musik, er der en enestående oplevelse i vente. Dette dybt engagerede menneske med noget på hjertet, ser ikke grænser i tonernes verden, men hylder derimod forskelligheden, den medmenneskelige tolerance og respekt. I World Time, som tager ånden op fra Bo Stiefs tidligere succesfulde One Song-projekter, har trioen sat tiden ud af kraft og mødes i et grænseløst univers – og et opløftende, vitalt og overraskende lydbillede opstår i et stærkt musikalsk fællesskab. Tre musikere med hver deres livsfilosofier, temperamenter og kulturbaggrunde er klar til at give alt, hvad de har i sig. Koncerten starter kl. 20. 
Lørdag d. 2. februar slutter festen med en omgang fornøjelig Frokostjazz. Giant Steps har allieret sig med hovedstadens hotjazzband nr. 1 Copenhagen Washboard Five. Efter 20 års sammenspil har kvintetten for længst bevist sin holdbarhed. De fem modne herrer er i topform, behersker den traditionelle spillestil på allerbedste vis og kan om nogen få musikken ud over rampen. Varemærket har altid været det samme – rygende varm og livsbekræftende jazz med udgangspunkt i 20´ernes livlige vaskebræt-bands fra Chicago og New York, mens forbillederne tydeligvis er Louis Armstrong, King Oliver, Johnny Dodds, Jabbo Smith og Clarence Williams. Copenhagen Washboard Five har turneret land og rige rundt, er fast inventar på Copenhagen Jazzfestival og har derudover ved flere lejligheder spillet i både Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og England. De fem medvirkende er Jonas Winding: vokal og banjo, Knud Andersen: vokal og vaskebræt, Mikael Zuschlag: cornet, Erik Spiermann: klarinet og sax, Carsten Lynge: sousafon.Koncerten starter kl. 14.00. 
Begge koncerter finder sted på Giant Steps’ faste spillested Arne B.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


Køb billet til teaterforestillingen
den 28. og 29. sept. her

NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php