Kulturturisterne kommer

5. oktober 2019

 

AF JANNIE SCHJØDT KOLD, BAGGÅRDTEATRET

Som tilflytter er jeg interesseret i egnens historie. Hvem har boet her? Af kendte personer fik jeg hurtigt af min omgangskreds at vide, at Jan Pytlick bor på Thurø. Ok. Helt fint. Derudover var der en, der gav mig bogen Bertolt Brechts Svendborgdigte i fødselsdagsgave. Den havde jeg også selv købt, fordi en bog med den titel var værd at læse for én, der var på vej til at flytte til Svendborg.

Jeg er ikke den eneste. Visitdenmark oplyser, at 43 pct. af de udenlandske ferieturister i Danmark er kulturturister. Det gælder 54 pct. af storbyturisterne og 36 pct. af kyst- og naturturisterne. Kultur, kunst og historiske oplevelser er naturligvis ikke det eneste, der motiverer kulturturisterne til at vælge Danmark. Turisterne efterspørger den fulde ferieoplevelse både ved kysten og i de store byer.

Tallene er værd at notere sig, al den stund, at man bør huske egnens kulturhistorie, når man tænker i turisme. Folk vil selvfølgelig sejle, nyde sundet, og besøge vores store attraktioner. Men der er også tilrejsende, der vil nyde at gå i sporene af billedhugger Kai Nielsen, læse om Brecht og se en teaterforestilling om Karin Michaëlis. Eller gå en audiowalk langs Øhavsstien og komme tættere på de kunstnere, der har søgt ro og nye begyndelser her.

Fra fredag den 11. oktober, lige op til efterårsferien, kan med app’en BaggaardTeatret downloade Sundets Stilhed og få en anderledes kulturel oplevelse – ude i naturen, mens man går. Med hørebøfferne kan man enten på dansk, tysk eller engelsk høre om egnens store forfattere fortalt som en dramatiseret lydfortælling. Og hvem ved, måske vil man også komme til at overveje sine egne skridt, veje og valg i livet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php