Kig op! Løbehjul i sigte

6. oktober 2019

 

AF ALLAN BOJSEN, bojsen.dk

 

Verden er af lave. Snart kører den ene el-bil efter den anden rundt i bybilledet, og med lidt god fornuft og optimisme slipper vi snart for benzin- og dieseldrevne køretøjer. Knallerter og scootere forsvinder, men til fordel for hvad? Jo, det skal jeg såmænd fortælle dig: til fordel for eldrevne løbehjul, som suser rundt mellem ørerne på os.

 

Det blev bekræftet for mig, da jeg for få uger siden bevægede mig rundt i København. Det ene løbehjul efter det andet havde mega-travlt med at passere sagesløse fodgængere, og uden at overdrive var der godt nok god fart på de små løbehjul. Et par uger senere erfarede jeg samme oplevelse i Odense: løbehjul her, der og allevegne, og for at det ikke skal være løgn, stod de parkeret på må og få. Ja, nærmest smidt lige der, hvor mennesket fandt det egoistisk belejligt. Noget fortæller mig, at det er den helt store køredille i øjeblikket.

Disse løbehjul er da også praktiske. Det må man give dem. Via en app lejer du et løbehjul, og dermed kan du hurtigt komme fra A til B. Når du er landet på destinationen, stempler du ud via appen, og så kan løbehjul ellers bare være løbehjul, mens du spankulerer derhen, hvor du nu skal hen. Løbehjulet overtages af en anden person, eller også bliver det samlet op af en løbehjuls-vicevært, som transporterer det hen til en ladestation og får det ladet op. Til næste dags brug for et medmenneske.

 

For mig at se er det lidt af en modbydelig tingest at se i bybilledet. Dels bryder jeg mig ikke om, at børn, unge og voksne fræser løs på fortove på disse små løbehjul, og dels finder jeg det forkasteligt at man blot smider løbehjulet dér, hvor man nu skal hen. Jeg er måske blevet for gammel.

 

Et besøg på IFA messen i Berlin bekræftede mig i, at det højst sandsynligt kun bliver endnu værre. IFA er Europas største messe, der er fyldt med alverdens smarte ting inden for elektronik og teknologi. Her finder man blandt andet det moderne løbehjul. Dem så jeg en hel del af på messen i Berlin, og jeg kan kun sige at jeg frygter det værste. Der er virkelig tale om velvoksne løbehjul.

 

Nogle af disse ligner små motorcykler, der er parret med smalle skateboards. Der er tale om løbehjul, som snildt kan køre op til 35 kilometer i timen, hvilket jo ikke er overhængende vildt, tænker nogen sikkert. Men forestil dig, at du kommer gående træt hen ad fortovet med indkøbsposer i den ene hånd, og et træt barn i den anden. Og pludselig kommer sådan et apparat farende. Det er virkeligheden – snart også på Sydfyn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php