Efteråret betyder varme, lys og hygge

11. oktober 2019

ANNONCE

Jesper Lauanni fra XL-BYG i Svendborg præsenterer AirThings, som fortæller hvordan dit indeklima er i hjemmet.

 

XL-BYG på Nyborgvej i Svendborg er klar til at præsentere masser af ny inspiration til hjemmet.

 

Der er løbet en del vand gennem åen siden dengang, hvor der udelukkende var søm og skruer og planker i forskellige mål hos det lokale byggemarked. I dag er det her man kommer, når både der skal handles materialer og værktøj til handymanden, nyt armatur til badeværelset, inspirerende ting til indretning af boligen eller maling der dækker det hele.
Hvis der er et sted, hvor man finder alt under samme tag, så er det hos XL-BYG på Nyborgvej i Svendborg. Her er stort set det hele, man har brug for, når det handler om boligen. Både inde og ude.
mitsvendborg.dk har været på besøg hos XL-BYG til en snak med tre medarbejdere, som hver med deres faglige baggrund er klædt rigtig godt på i at kunne servicere og rådgive kunderne inden for lige præcis deres kerneområde i det store byggemarked på Nyborgvej.

 

Køb din nye varmepumpe hos XL-BYG
Der er ingen slinger i valsen, da jeg møder Jette Andersen i indgangen til XL-BYG. Hun har været ansat i firmaet i mere end 20 år og er i dag afdelingsleder i XL-BYG på Nyborgvej.
– Velkommen til, siger hun og giver et håndtryk. – Du skal tale med Heidi, Ole og Jesper i dag, som har en masse spændende nye produkter at fortælle om her frem til efterårssæsonen, siger en velforberedt Jette Andersen og byder på kaffe.
To minutter senere kommer Jesper Lauanni. Han står for VVS-afdelingen i XL-BYG, og han vil bla. fortælle om varmepumper, som nu kan købes i tre størrelser hos XL-BYG.

– I denne tid er der rigtig mange som udskifter f.eks. deres gamle oliefyr til en varmepumpe, og den kundegruppe vil vi selvfølgelig gerne imødekomme. Vi kan derfor tilbyde varmepumper til boliger på henholdsvis 60-80 eller 110 m2. Det er det japanske mærke Toyotomi vi forhandler, og jeg vil godt lægge hovedet på blokken, og sige, at her er tale om japansk teknologi på et ret højt kvalitetsniveau, forklarer Jesper Lauanni og tilføjer at man selv skal have sin VVS-installatør til at fjerne eksempelvis det gamle oliefyr inden varmepumpen kan monteres. Dog tilbyder XL-BYG en pakke, hvor man kan tilkøbe en installation af sin nye varmepumpe.
– Man kan købe en installationspakke til 3.795 kr., som omfatter en standardmontering af varmepumpen, siger Jesper Lauanni og kommer med et eksempel:
– Har man købt en Toyotomi varmepumpe hos XL-BYG til en bolig på 80 m2, så koster den 4.900 kr., og køber man så installationspakken med, har man faktisk en helt ny varmepumpe installeret derhjemme for under 10.000 kr., siger Jesper Lauanni, som også kan vejlede kunderne om hvilke tilskudsmuligheder der er ved at udskifte til en varmepumpe som supplement til sin eksisterende varmekilde.

Få et bedre indeklima
Boligen er vores base. Det er her vi spiser, sover, hygger os sammen og har vores gang hver eneste dag, om vi bor alene, som par eller som en stor familie. Indeklimaet er vigtigt for vores trivsel i hjemmet, og det er ikke altid vi ved, om luften eksempelvis er usund for os. Ofte kan et dårligt indeklima hverken ses, mærkes eller lugtes. For eksempel kan der være for meget fugt i boligen, ventilationen kan være dårlig eller radon fra undergrunden kan sive ind gennem sprækker og utætte samlinger. Alt sammen kan være medvirkende til en dårlig luftkvalitet og kan give sundhedsproblemer.
XL-BYG kan nu præsentere AirThings, som er et måleinstrument der opsættes i hjemmet, og som måler på en lang række luftparametre, der kan være sundhedsskadelige i for store mængder.
– Man placerer den lille Wave Plus-enhed, hvor man gerne vil måle i boligen. Det kan f.eks. være i soveværelset. Man forbinder den så via en app. til sin mobil, og man vil kunne se status på niveauerne i det man måler på – som kunne være radon eller fugt. På appen er der tre indikatorer: rød, grøn eller gul, som man så kan agere ud fra ift. om der skal gøres noget for at forbedre indeklimaet. Man kan også trække statistik ud fra perioder, og på den måde følge indeklimaet i sin bolig, fortæller Jesper Lauanni.

 

Intelligent belysning i hjemmet
Fagligheden er noget af det der tæller allerhøjest hos XL-BYG. Alle medarbejdere har hver sit fagområde, så man altid kan få en professionel vejledning uanset hvilket produkt man er kommet for at købe.
En af dem er Heidi Poulsen, som står for den store lampeafdeling i byggemarkedet, og her er nyt på vej til efteråret.
– Her til efteråret præsenterer vi bla. nyt fra Philips Hue med et bredt udvalg af intelligente lyspærer og lamper som skaber den perfekte stemning med sin belysning om det er i dagligstuen, køkkenet, børneværelset eller i haven. Lampen kan styres via en app. man downloader til sin smartphone, og så kan man selv regulere styrken i belysningen eller for den sags skyld farven af lyset, forklarer Heidi Poulsen og viser nogle tidligere modeller frem som i skrivende stund endnu ikke er udskiftet med det nyeste på markedet.
– Vi får skiftet rigtig meget af vores sortiment ud i løbet af oktober måned, så her bliver masser af inspiration at hente, smiler hun.
Udover de mange lamper, så er her også et bredt udvalg af pærer. Og det skal man bestemt ikke underkende. Den rigtige pære til sin nye lampe – inde som ude – kan nemlig gøre hele forskellen på belysningen.

– Efter af glødepæren stort set er udgået, så er det nu LED-pærer vi sælger, og her er jo samtidig en energibesparelse at hente på elregningen. Udviklingen er virkelig spurtet afsted over de seneste år, hvor de første LED-pærer på markedet var meget kolde i lyset, så er de i dag i så mange varianter, at det er de færreste som ’savner’ de gamle glødepærer, siger Heidi Poulsen.

 

Så er det tid til hygge foran brændeovnen
Efteråret er også tiden hvor vi bruger mere tid inde foran brændeovnen, så XL-BYG har også en hel afdeling alene med brændeovne. Den står Ole Clausen for – ligesom det også er ham der servicerer kunderne i afdelingen for bad, fliser og gulve.
Brændeovnene kan fås i mange varianter og størrelser, både fritstående og vægophængte, og det er primært de to gode klassikere Morsø og Varde man finder i afdelingen.
– Vi sælger brændeovne hele året – ikke kun her op til den kolde periode vi går ind i. Det betyder, at vi altid har et stort udvalg, man kan gå på opdagelse i, siger Ole Clausen som også fortæller om Aduro – hybrid brændeovnen, som er udstyret med Aduro-tronic – et system der for eksempel giver 40% mindre brændeforbrug, da den sikrer optimal forbrænding, og som kan bruges til både brænde og piller.
– Man brænder af på de bedste betingelser, og så kan den styres via en app, man kan downloade til sin smartphone. Det er smart, smiler Ole Clausen som også har et mangfoldigt udvalg af tilbehør til brændeovne i sin afdeling i XL-BYG.
– Og så er det vigtigt at huske, at når man har installeret sin nye brændeovn derhjemme, så skal skorstensfejeren forbi og godkende installationen. Det hele skal jo være tæt og forsvarligt installeret, så man ikke risikerer kulilteforgiftning, siger han.

Du kan nærmest ikke se forskel
Går man med tanker om at udskifte sine gulve derhjemme, så er det også Ole Clausen man skal have fat på hos XL-BYG. Han er uddannet tømrer, så med sin faglige baggrund kender han også til de udfordringer man møder, når et nyt gulv skal lægges. Som f.eks. vigtigheden af det rigtige underlag, dampspærre mv.
– Vi kan tilbyde stort set alt i trægulve, og selvom trægulve aldrig går af mode, så mærker vi en stigende tendens i retning af, at folk vælger en laminat-løsning. Det handler rigtig meget om det vedligeholdelsesfrie aspekt i et laminat-gulv, at det med sin titaniumoverflade er ridsefrit og at man med de nyeste produkter i laminat-gulve nærmest ikke kan se forskel om det er et ægte trægulv. Det er virkelig utroligt så dygtige gulvproducenterne er blevet til at give det et look som kommer så tæt på ægte trægulve, siger Ole Clausen der ligesom sine kollegaer i XL-BYG lægger stor vægt på at give kunderne den bedst tænkelige faglige service.

 

xl-byg.dk

 

ANNONCØRBETALT INDHOLD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php