Verdens sande tilstand

26. november 2019

 

AF ERIK H.A. JAKOBSEN

 

…var en meget omtalt bog, der udkom i 1998, skrevet af Bjørn Lomborg. Bogen var tænkt som et svar på en årbog fra Worldwatch Institute, der udkom et par gange på dansk under titlen Verdens tilstand. I årbogen beskrev instituttet presserende miljøudfordringer. Lomborg ønskede med sin bog at påpege, at ved at grave i baggrundsmaterialet ville man komme frem til, at verden slet ikke var så truet som årbogen (og mange pessimister) ville have verden til at tro.

Dette var hård kost for mange, heriblandt undertegnede, der var vokset op i skyggen af oliekrisen 1973-74, og som efterfølgende havde beskæftiget sig meget med alternativ energi, bæredygtighed og forurening. Lomborg blev taget til indtægt for at ville afblæse enhver bekymring over klimaforandringer, ressourceknaphed, forurening m.m. Det var så ikke helt korrekt – hans primære anliggende var at pege på hvordan vi kunne bruge vores begrænsede økonomiske ressourcer bedst muligt, og her mente han, at det ville være alt for dyrt at forsøge at forebygge temperaturstigningerne. Vores tid, kræfter og penge vil være bedre brugt på at bekæmpe fx underernæring, sygdomme, samt at udvikle bedre metoder til genbrug.

Dette var (og er stadig) en vigtig debat at føre. Men hvad med bogens øvrige påstande? Er de stadig udtryk for ”verdens sande tilstand”?

Hvor andre bøger oplistede anslåede tidshorisonter for hvornår essentielle og ikke-fornybare råstoffer opbruges, så påpegede Lomborg, at som tiden er gået, er de anslåede reserver bare vokset og vokset, og vi bl.a. derfor ikke skal bekymre os. Han skriver faktisk (s. 113): ”Pointen om, at jorden er rund og derfor begrænset, synes simpelthen ikke relevant for olie.”

Den har jeg aldrig rigtig forstået. At man finder flere ressourcer udskyder blot problemet – det ophæver det jo ikke.

I de 20 år der er gået siden bogens udgivelse er vi begyndt at bevæge os væk fra fossile brændstoffer, plasticproblemet er erkendt til at være noget større end Lomborg i sin tid ville gøre det til, og der kommer flere og flere rapporter om udtømningstruede ressourcer, fx sand og grus (til anlægsarbejder), hvidt marmor samt sjældne metaller til alle vores elektroniske hjælpemidler.

Økonomen Kate Raworth bruger sin Donutmodel til at påpege netop at jorden er rund (og begrænset), medens hullet i midten af ”baderingen” er grænsen for hvad folk kan holde til. Fremtidig vækst må derfor ske inden i baderingen, vel at mærke i en cirkulær økonomi.

Det er måske det p.t. bedste bud på ”Verdens sande tilstand.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php