Filmkulisser og bindingsværk

4. december 2019

(Foto: Christian Dan Jensen)

 

Der står en kulisse fra Tinkas Juleeventyr lige i indkørslen til tømrer- og snedkervirksomheden Sydfyns Byggefirma ApS. på Færgegårdsvej 45 i Vindeby. Det er ikke tilfældigt at den står her. Den sydfynske virksomhed har nemlig specialiseret sig i at bygge filmkulisser til filmproduktioner på Fyn.

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Når DR’s nye serie ’Fred til lands’ søndag aften ruller over skærmen, så er kulisserne til filmen bygget af Sydfyns Byggefirma ApS. Filmen er optaget hovedsageligt i Ebberup ved Assens, og det er den fordi FilmFyn har støttet den med fem millioner kroner. Det er omtrent det samme beløb filmfonden støttede serien ’1864’ med, og det gør således ’Fred til lands’ til den største på fynsk grund til dato.

– Vi har bygget en niche op, som gør, at vi er blevet ret gode til at arbejde sammen med filmproduktionsselskaber omkring de kulisser de skal bruge til en ny film. Når man ser ’Fred til lands’, så tænker ingen over, at bodegaen ’Syveren’ i serien faktisk er en kulisse vi har bygget i den gamle brugsforening i Ebberup, fortæller bygningssnedker og ejer af Sydfyns Byggefirma ApS. Chris Dam Jensen.
For få år siden var godt 50 procent af omsætningen i Sydfyns Byggefirma ApS. baseret på at bygge kulisser til filmproduktioner. Det er er det ikke i dag, så Chris Dam Jensen blev derfor glad for opgaven til ’Fred til lands’.
– Vi har tidligere lavet rigtig meget arbejde i forbindelser med filmproduktioner på Fyn, og det håber vi da, at vi kommer til igen. Opgaven med ’Fred til lands’ gav os fuld beskæftigelse i hele januar og februar, og da det blandt andre er de fynske kommuner der skyder penge i den regionale filmfond FilmFyn, så kommer skattekronerne jo tilbage til lokalområdet, forklarer Chris Dam Jensen, som beskæftiger fire tømrer- og snedkersvende, en lærling og en arbejdsmand samt en i flexjob.
– I øjeblikket har vi rigtig travlt, og sådan har det stort set været det sidste års tid. Folk investerer i opsvingstider, og det mærker vi også hos os, siger han.

 

Gamle håndværkstraditioner
Tåsingevirksomheden udfører primært opgaver med renovering af gamle og ofte fredede bindingsværksejendomme og er netop i gang med to totalrenoveringer i Troense og Vester Skerninge. Det kræver indsigt og helt særlige kvalifikationer at arbejde med gamle huse, som ofte betyder, at man skal gå nænsomt til værks.

– Det gode håndværk og de gamle materialer er både sjove og spændende at arbejde med, og da vi samtidig har et godt samarbejde med Murermester Ask Askholm, som også har specialiseret sig i de gamle håndværkstraditioner og materialer, så er vi ret godt klædt på til den type opgaver, siger Chris Dam Jensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php