Lykken er at dele

15. december 2019

 

AF BRITTA KRISTENSEN

 

I de femogtyve år jeg har boet på Tåsinge, mindes jeg ikke at have se så mange svampe som i år. Det har været en svampefest, og jeg har lært et par nye spisesvampe, og ikke mindst nogle giftige at kende.
Det startede med, at en ven flyttede til øen. Han er en rigtig naturhaj, han ved alting, og også en god del om svampe. Godt for ham, men jeg derimod kan lede forgæves i dagevis uden at finde noget som helst. En dag stod han i vores køkken med en kurvfuld Karl Johan’er.
– Værsgo. Den er til jer. Hele kurven fuld var fundet mindre en trehundrede meter fra hvor jeg bor.
Jeg smed en kylling i gryden, og inviterede på aftensmad. Inden vi havde tørret fedtet af mundvigene, havde vi en aftale om en svampetur i skoven.
Vi brugte en eftermiddag på at trave skoven igennem, og generøst fik jeg ansvist gode steder og ikke mindst nye svampe. Det blev en af efterårets gode oplevelse, fordi det var så hyggeligt. Sikke mange timers hygge der kom ud af den kurvfuld svampe.

Jeg er overbevist om, at vi her på jorden for at opdage helt elementære ting, f.eks. at lykken ligger i at dele med hinanden. Ikke bare svampe og mad, men alt muligt.
Det er nemlig så viselig indrettet at give og modtage er fuldstændig samme følelse, så man mister ikke noget når man giver. Et eksempel var sidste jul. Jeg brugte en hel dag på sammen med børnebørnene at lave julegaver til deres forældre og de andre bedsteforældre. Der blev virkelig lagt et arbejde i gaverne, en familiedigtsamling til far, en malebog til lillesøster, et smykke til mor. Første juledag sagde den ældste. De gaver jeg gav væk, var faktisk næsten de bedste i år.

Paradis skaber vi selv med vores evne til at dele, og helvede skaber vi med vores mindreværd. Når vi har mindreværd, giver vi ikke noget, fordi vi ikke synes, at vi har noget godt at give. Vi modtager heller ikke noget, fordi vi ikke synes, at vi har fortjent en gave.  Det ender med at vi bare tager, det vi vil have, eller nøjes med at have nok i vores eget.

Rigdom er at dele, og lykken er, når give og modtage flyder frit imellem os. Vi kan dele oplevelser, erfaringer, sorger og glæder. Vi kan også dele aviser, biler og haveredskaber med naboen. Vi kan give os tid til at spørge med ægte interesse til hinandens liv. Bruge tid på at blive hængende i en samtale i stedet for at fare afsted til det næste i livet. Paradis er ikke et sted langt væk, det er en tilstand inde i os der kommer frem, når vi deler. En kurvfuld svampe f.eks., men mindre kan også sagtens gøre det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php