Mørk er november og løvfaldet slut

12. december 2019

 

AF ERIK H.A. JAKOBSEN

 

Sådan begynder en kendt sang i højskolesangbogen med tekst af Thorkild Bjørnvig, der er skrevet til Båring Højskoles indvielse 22. november 1959.

De sidste tre linjer lyder således: ” Om der svæver dødelig dræ, vil vi dog elske og plante et træ: frugter vil uspået komme.” Jeg har altid holdt meget af Bjørnvigs flotte vers til den nærmest karske, gamle mol-melodi, bl.a. på grund af netop disse sidste linjer. Dræ er blomsterstøv, der spredes ved blomstring – men ”dødelig dræ”? Med tanke på året (1959) kan det kun opfattes som radioaktivt nedfald, især når man sammenligner Bjørnvigs tekst med den anden sang, der blev skrevet til samme lejlighed: ”Der truer os i tiden” af Ole Wivel. Her lyder teksten til første vers: ”Der truer os i tiden en ond, usynlig magt: Vor egen, sikre viden, der sprængte med foragt den skænkede natur og nedskrev Adams billede til skyggen på en mur.” Skyggen på muren kan kun være en henvisning til de fordampede mennesker, der ved bombningen af Hiroshima kun efterlod sig et skyggeomrids.

De to tekster er skrevet medens den kolde krig var på sit højeste, og frygten for atomkrig stadig overhængende, hvilket Nevil Shute beskriver i sin roman ”On the Beach” fra 1957. Her har der været en altødelæggende atomkrig på den nordlige halvkugle. I det sydlige Australien sidder indbyggerne og følger hvordan den ”dødelige dræ” langsomt driver sydpå og dræber alt levende med sin intense stråling.
Egentlig en ret deprimerende bog, men også en fortælling om hvordan forskellige mennesker finder mening og værdighed i den korte tid de har tilbage. Da vi alle ved at vi skal dø en dag, er dette relevant for os alle, og det er netop det, som de to sange giver nogle bud på: hvordan man gennem poesien, legen og uskyldens spontanitet kan finde glæden og livsviljen i de små ting.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php