F.C.Barcelona besøger Thurø stadion

22. december 2019

Lørdag d. 6. juni fejrer Thurø Boldklub 100 års jubilæum. I den anledning har stærke kræfter, og et venskabeligt bånd, ført FC Barcelona til Thurø.

 

AF NICOLAJ KNUDSEN, Thurø Boldklub

 

Dette er normalt ikke muligt, men grundet Søren Laulunds gode forbindelser i Barcelona, spiller for Thurøs veteranhold, er det venskabelige bånd nu så stærkt, at FC Barcelona besøger Thurø Boldklub. I den anledning deltager selvfølgelig også én af tidernes største danske fodboldspillere, hvis ikke dén største, Allan Simonsen. Dog ikke som spiller, da bentøjet desværre ikke kan holde til fodbold mere.

De sidste tre år, har veteranholdet spillet træningskampe imod gamle Barcelona spillere. Dette har været en årlig tur, hvor Thurinerne har besøgt Barcelona, spillet imod gamle legender, været på museum og selvfølgelig set nutidens stjerner, hvor tempoet nok er en del højere end førnævnte kamp – selvom jeg er sikker på, at Ebbe Arnvig vil påstå noget helt andet!

Udover det flotte besøg af FC Barcelona, fejres dagen med et stort ungdomsarrangement, samt en reception for alle interessenter af boldklubben. Mere om det, når vi nærmer.
Husk at tjekke Thurø Boldklubs facebookside, som vil blive opdateret med en masse informationer vedr. jubilæet!

 

2019 sluttede for seniorafdelingen af med to nederlag. Andetholdet tabte til Tåsinge og missede dermed oprykningsspil til serie 2.

Førsteholdet holdet tabte hjemme imod Egebjerg 1-2 og missede dermed, at overvintre på rækkens førsteplads for andet år i træk. Sidste år endte det som bekendt ikke med oprykning, så måske det er OK, at give presset videre til Munkebo og Egebjerg, som topper en i øvrigt meget tæt top, i Fyns stærkeste serie 2 række.

Som det nu en gang er, i en lille klub som Thurø, hvor unge mennesker hovedagligt udgør førsteholdstruppen, vil der være udskiftning fra tid til anden. Flere profiler vil være væk i foråret, da fjumreårene skal bruges på rejser og arbejde i Norge. Det stiller nogle andre krav til holdet og udtrykket vil måske være anderledes rent spillemæssigt. Tidligere har målsætningen heddet oprykning i jubilæumsåret, men det er ikke længere et krav. Dog skal det siges, at rækken er så tæt, at alt stadig kan ske. Der er dog ingen tvivl om, at vi vil være underdogs i foråret og kan spille frit, da presset og forventningen om oprykning, ikke er lige så stort, som tidligere set. Spændende 2020 i vente for Boldklubben, som jeg håber mange Thurinere vil være en del af!

 

Tak for den store opbakning til hjemmekampe i år, det er en fornøjelse og ganske unikt, at vi kan tiltrække så mange tilskuere, til serie 2 kampe.

 

God jul og rigtig godt nytår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php