Thurøstuen på nye hænder

29. december 2019

(Foto: Christian Dan Jensen)

 

Der bliver både gang i billardbordet og udskænkningen, når en ny kvinde overtager Thurøstuen

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Der står et billardbord på førstesalen af Thurøstuen på Bergmannsvej som sjældent bliver brugt, og det er en skam, synes Camilla Andersen. Men måske der snart kommer gang i billardbordet igen, det er i hvert fald planen, hvis du spørger hende. Det er nemlig Camilla Andersen som har overtaget forpagtningen af Thurøstuen, og hun har tænkt sig at øge aktiviteterne i de gamle krostuer.


En gammel drøm
Det var Charlotte Sørup som i august 2016 overtog Thurøstuen, men nu ønsker hun at give stafetten videre til nye kræfter. Og det var et held for Camilla Andersen, som i rigtig mange år gerne har ville drive det hyggelige sted på Thurø.
– Det har et eller andet sted altid været min drøm at muligheden for at stå ved rorpinden på Thurøstuen en dag skulle byde sig, fortæller Camilla Andersen og tilføjer, at hun har gået med tankerne siden hendes svigerforældre, Kirsten og Bent Pedersen drev stedet i 1990’erne.
– Allerede dengang synes jeg der var noget særligt over Thurøstuen, så da jeg hørte at Charlotte gerne ville stoppe, gik jeg ind og talte med hende, og så var der ret hurtigt en aftale i hus, smiler hun.

 

Også for de unge
Som i gamle dage er kroen også et samlingspunkt i de små lokalsamfund. Thurøstuen er et sted hvor mange stamkunder tager vejen forbi dagligt. Camilla Andersen har ikke tænkt de store ændringer for stedet, udover at holde åbent flere dage om ugen.
– På nuværende er her åbent fra onsdag til og med lørdag, men når jeg kommer til at stå for stedet, så holder vi åbent hver dag fra klokken 12 og lukker tidligst klokken 22, siger Camilla Andersen som oprindeligt er fra Marstal på Ærø. Hun har boet på Thurø i 10 år og er uddannet laborant.
– Jeg vil bruge alt min tid på Thurøstuen, og en af de planer som jeg håber på, vil lykkedes, er at tiltrække flere unge mennesker. Billardbordet kunne godt gå hen og blive et nyt omdrejningspunkt. Faktisk oplever man andre steder, at mange unge mennesker synes godt om det at mødes og spille billard eller dart, så det kommer jeg til at tilbyde på Thurøstuen, siger Camilla Andersen som i skrivende stund allerede har de første julefrokoster booket i kalenderen.

Den 31.12. på årets sidste dag, inviterer Camilla Andersen hele Thurø til officiel reception fra kl.12 på Thurøstuen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php