Slotskirkekoncert på Valdemars slot

19. juni 2009


Slotskirkekoncert på Valdemars slot med den svenske sangerinde Karin Thulemark.

Søndag d. 21. juni kl. 16.00 er der koncert i slotskirken på Valdemars slot! Det vil være den første koncert i en række af kommende sommerkoncerter i slotskirken arrangeret af ”Slotskirkekoncerter” – bagved dette nye koncept står organisterne fra Bregninge og Vor Frue kirke, Niels Koll og Povl Chr. Balslev.
I løbet af sommeren vil de arrangere koncerter i det stemningsfyldte kirkerum i slotskirken. Til den første koncert står der en Cd-release på programmet. Det er således lykkedes at få den svenske sangerinde Karin Thulemark til at synge koncert i slotskirken ganske kort tid efter hendes anmelder-roste cd ”Så tag mit hjerte” er udkommet.

Anmelderne skrev bl.a ”læg mærke til navnet Karin Thulemark – hende kommer vi til at høre meget mere til”! Karin Thulemark er født i  Karlshamn, Sverige i 1975 og efter studier i Sverige, uddannede Karin sig i sang og sangpædagogik hos Tove Hyldgaard, Tony Landy og Margrethe Enevold i København og tog således sin diplomeksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2002. Hendes store koncertvirksomhed omfatter lieder, romancer, opera, operette, musical mv. og hun har for dette modtaget adskillige kulturlegater ligesom hun er blevet udnævnt til ambassadør for sin hjemby Karlshamn.

Udover sin solistiske virksomhed har Karin Thulemark fra 2005 været sangpædagog for Danmarks Radios Pigekor og Danmarks Radios Korskole, hvor hun har ansvaret for hver enkelt sangers udvikling i pigekoret. Herudover afholder hun kurser og workshops i Sverige og Danmark. På Karins nye Cd medvirker således også Radioens pigekor samt hendes faste samarbejdspartner, pianisten Ulrich Stærk. Ved koncerten i slotskirken medbringer Karin dog en anden af sine dygtige akkompagnetører, nemlig Staffan Sundås fra Sverige.

Repertoiret vil være numre fra Cd´en ”Så tag mit hjerte” som fortrinsvis er koncentreret omkring det nordiske med musik af bl.a Hugo Alfvén, Edvard Grieg, Peterson-Berger og Bellman.Der venter således en yderst stemningsfyldt eftermiddag i slotskirken på Valdemars slot og efter koncerten vil det være muligt at købe Cd´en ved en lille reception.

Der vil være en entre´ på 50 kr. – billetter sælges ved indgangen.  
Yderligere info hos Povl Chr. Balslev tlf. 21 60 62 58

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php