Byrådet skal turde sætte dagsordenen

30. juni 2009



Den nye motorvej mellem Svendborg og Odense er en gave for Svendborg, men man skal ikke forvente, at den får virksomheder til at strømme til. Til gengæld kan den få betydning i forhold til bosætning og dermed på sigt føre erhverv med sig. Det mener flere eksperter.
(Foto: mitsvendborg.dk)

Hvad kan Svendborg egentlig gøre for at tiltrække og fastholde virksomheder? Det har mitsvendborg.dk talt med en række eksperter om. Budene lyder bl.a. på god bosætningspolitik, tæt dialog mellem virksomheder og kommune, en generel erhvervsvenlig indstilling, sikring af arbejdskraft, fokusering på lokale kompetencer, men først og fremmest et modigt og ambitiøst byråd, der tør sætte dagsordenen for erhvervsudviklingen

AF DORTHE KIRKGAARD NIELSEN

Hvis Svendborg skal højere op på Børsens rangliste af erhvervskommuner end den nuværende placering som nr. 65, skal byrådet vise mod og handlekraft. For erhvervspolitik og udviklingspolitik er byrådets ansvar. Det pointerer Johan Bramsen, chefkonsulent med speciale i erhvervsudvikling fra konsulentfirmaet Pluss Leadership A/S, der har afdelinger i både Århus og København.

– Det er politikernes ansvar at definere byens erhvervs- og udviklingspolitik, og det skal ikke uddelegeres til turistråd, handelsråd eller erhvervsråd. Der skal foregå et frugtbart, konstruktivt samarbejde mellem det offentlige og det private, men byrådet skal gå målrettet ind og turde sætte dagsordenen for fremtiden. Også selvom nogle af beslutningerne er upopulære og ikke tilgodeser alle, – f.eks. fra de gamle kommuner fra før kommunalreformen, men det handler om, hvad der giver effekt på sigt, siger Johan Bramsen.
Han har arbejdet for flere kommuner på Fyn bl.a. Svendborg i forbindelse med Cittaslow, men også for flere kommuner i Trekantområdet, og han henviser til strukturen i Kolding omkring paraplyorganisationen Business Kolding.

– I Kolding kan det se ud, som om erhvervsudviklingen formelt er uddelegeret til Business Kolding, men man skal ikke tage fejl. For i Kolding har man en meget stærk borgmester og en meget stærk kommunaldirektør, så selve erhvervspolitikken defineres klart i byrådet, siger Johan Bramsen.
Samtidig peger han på, at 5-6 stærke og handlekraftige mennesker i en kommune er vejen til udvikling.

– 5-6 mennesker, der vil det samme; en stærk borgmester, en stærk kommunaldirektør, et par erhvervsfolk og et par fra kulturlivet. Det kan få de fleste områder til at trække sig op ved hårrødderne, konstaterer Johan Bramsen.

God erhvervspolitik lig med god bosætningspolitik
Kigger han specifikt på Svendborg, mener Johan Bramsen, at den netop indviede motorvej mellem Svendborg og Odense er en gave til Svendborg, men man skal ikke læne sig tilbage og tro, at virksomhederne kommer strømmende til.

– Ved nye motorveje ser man normalt, at det styrker den største by erhvervsmæssigt, men giver bedre pendlingsmuligheder for den mindste. Så Svendborg skal ikke sætte næsten op efter flere virksomheder på grund af motorvejen på kort sigt, men flere mennesker vil flytte til byen, hvis Svendborg fortsætter sine projekter bl.a. omkring en attraktiv havn og Tankefuld, samtidig med at man udnytter alt det, byen fik i vuggegave; Svendborgsund, en dejlig bymidte og et godt købstadsmiljø, mener Johan Bramsen.
Set fra hans stol er Svendborgs bedste mulighed for at tiltrække erhvervsvirksomheder at lave god bosætningspolitik. For med Svendborgs placering i et udkantsområde vil kommunen ikke være attraktiv for ret mange tilflytter-virksomheder.

– Virksomhederne er temmelig begavede. De lægger deres virksomhed der, hvor det er mest fornuftigt at lægge den. Her fokuserer de bl.a. på adgang til underleverandører, adgang til arbejdskraft og omkostninger til transport, siger Johan Bramsen.
Helt firkantet mener han, at der er to oplagte steder for virksomheder at placere sig i Danmark, og det er netop i de to vækstcentre, som Børsens Erhvervskommuneundersøgelse peger på: Området omkring hovedstaden og området omkring Øst- og Midtjylland ved byer som Kolding, Horsens og Århus. De virksomheder, der har brug for nem adgang til viden, til centraladministrationen og til en international lufthavn, mener Johan Bramsen rent rationelt vil vælge Københavnsområdet, og de virksomheder, der distribuerer varer rundt i Danmark og Europa, vil have den bedste placering i Trekantområdet.

– Virksomheder tænker rationelt, men derfor kan man ikke ændre ved, at virksomheder opstår hvor som helst. Der kan komme en gal mand til kommunen og få en god ide til en virksomhed. Så for en by som Svendborg handler det om at gøre sig attraktiv for de mennesker, der kan skabe fremtidens erhvervsudvikling. Ved store offentlige investeringer i bl.a. daginstitutioner, bymiljø og skoler at give grundlag for, at højtuddannede flytter til byen, siger han. Det var opskriften på at tiltrække virksomheder. Skal man fastholde de allerede eksisterende virksomheder i en kommune, fremhæver Johan Bramsen et ligeværdigt samarbejde mellem det offentlige og de private om rammebetingelser for erhvervslivet.


Svendborg er med sin beliggenhed ikke et førstevalg for tilflyttervirksomheder. Så i Svendborgs tilfælde er god erhvervspolitik lig med god bosætningspolitik. Det mener Johan Bramsen, chefkonsulent med speciale i erhvervsudvikling hos konsulentfirmaet Pluss Leadership A/S.
(Foto: Peter Holm)

Omkostningerne skal minimeres
Hos DI – erhvervslivets organisation peger chefkonsulent Niels Conradsen netop på rammebetingelserne som noget af det væsentligste i forhold til både at tiltrække og fastholde virksomheder i en kommune. Han fremhæver infrastrukturen til og fra et område som afgørende, da virksomhedernes evne til hurtig levering bliver stadig mere afgørende. Samtidig er det af ekstrem vigtighed, at virksomhederne kan holde deres omkostninger nede.

– Når man taler omkostninger, er kommunens service helt afgørende. Det er vigtigt med en hurtig og tilfredsstillende sagsbehandling på mange områder; både når det gælder sygedagpenge, dagpenge, sager om ansatte, byggesager, brandtilsyn, miljøtilsyn og miljøgodkendelser. Nogle kommuner – bl.a. Odense og Aalborg tager i øjeblikket tiltag til en indgang til alle daglige services for virksomhederne, og sådanne tiltag er stor erhvervsvenlighed, siger Niels Conradsen.

Et andet punkt, når det handler om omkostninger for virksomheder, gælder den forhadte dækningsafgift, som kommuner kan vælge at opkræve hos virksomheder.

– I Svendborg fjernede man dækningsafgiften efter sidste kommunalvalg, og når det handler om at tiltrække og fastholde virksomheder, er det vigtigt at bibeholde dækningsafgiften i nul.
Niels Conradsen mener også, at mange kommuner har lært lidt for meget af bankerne, når det gælder forskellige gebyrer. Rundt omkring i landets kommuner er der et utal af gebyrer for virksomhederne; byggesagsgebyr, miljøsagsgebyr, spildevandsafgifts og mange andre ting.
– Vil man gerne fremstå som en erhvervsvenlig kommune, skal man minimere gebyrerne, siger Niels Conradsen.

Ud over infrastruktur, hurtig sagsbehandling og minimering af omkostninger fra kommunal side betyder tilgangen til uddannet arbejdskraft også rigtig meget for, hvor virksomheder placerer sig, forklarer Niels Conradsen. Så uddannelsesinstitutioner er vigtige, men også gode og fleksible daginstitutioner er efterspurgte hos DI’s medlemmer.

 
God infrastruktur, hurtig sagsbehandling, minimering af omkostninger og tilgang til uddannet arbejdskraft. Det er noget af det, der kan være med til at fastholde og tiltrække virksomheder. Det mener Niels Conradsen, chefkonsulent i DI.

Den kreative klasse er for smalt et fokus
Niels Conradsen er tilknyttet DI FYN, og hans råd til Svendborg er, at kommunen skal fokusere bredere i forhold til deres strategi for erhvervsudviklingen.

– I Svendborg Kommunes erhvervsstrategi koncentrerer man sig om den kreative klasse, og her bør man nok fokusere på det bredere erhvervsliv. Den kreative klasse kan være god nok, men man må spørge sig selv, hvor mange arbejdspladser der egentlig er i den. Det vil være mange mindre virksomheder, så mit råd vil være et bredere fokus. 

Erhvervslivet ville stå stærkere samlet
Hos Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann (V) er der glæde over, at Svendborg er rykket 7 pladser op på Børsens liste over erhvervskommuner fra nr. 72 i 2008 til nr. 65 i 2009. Han ser det lille ryk opad som et udtryk for, at Svendborg er godt på vej til at fremstå som en erhvervsvenlig kommune. Lars Erik Hornemann fremhæver kommunens arbejde de seneste år med at få forbedret rammebetingelserne for virksomheder bl.a. ved at afskaffe dækningsafgiften, ved at gøre erhvervsservicen mere optimeret og enkel og ved at arbejde målrettet på at få nedbragt sagsbehandlingstider. 

– Samtidig glæder jeg mig over motorvejen, som jeg ved har haft betydning for, at virksomheder har valgt at blive i Svendborg Kommune, da de skulle udvide, fortæller Lars Erik Hornemann.
Allerede i dag har Svendborg befolkningstilvækst, men også fremadrettet vil Lars Erik Hornemann arbejde for at synliggøre potentialet for bosætning i Svendborg Kommune. For det er vigtigt for virksomhederne at kunne tiltrække arbejdskraft, og samtidig afføder bosætning erhverv, mener Lars Erik Hornemann.
Over for det lokale erhvervsliv vil han fortsætte med at engagere sig i deres forhold og problemstillinger. Siden november har borgmesteren holdt morgenmøder en gang om måneden med forskellige repræsentanter fra erhvervslivet.

– Jeg inviterer forskellige erhvervsfolk fra gang til gang og forsøger på den måde at tage pulsen på erhvervslivet, fortæller Lars Erik Hornemann.
Han fremhæver også vigtigheden af samarbejdet med erhvervslivets forskellige organisationer i byen, selvom han mener, det ville være en god ide, hvis de forskellige brancher gik sammen, så der dermed kunne skabes større enighed.

– Bolden skal spilles på begge sider af banen, når det gælder erhvervsudvikling. Kommunen har gjort meget de seneste år – godt bakket op af det regionale væksthus, men erhvervslivet ville blive en stærkere samarbejdspartner, hvis de kunne få koordineret deres interesser og skabt enighed i deres bagland, siger Lars Erik Hornemann.
Ifølge ham er Svendborg Kommune åben over for et slags Erhvervenes Hus, hvor de forskellige organisationer inden for erhvervslivet i Svendborg kunne samle sig i en stærk paraplyorganisation med opbakning fra deres medlemmer.

– Et sådant Erhvervenes Hus kunne i princippet være drevet af erhvervslivet, og kommunens erhvervsservice kunne også ligge der, siger Lars Erik Hornemann.


Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann (V) mener, det ville gavne erhvervsudviklingen, hvis de forskellige brancheorganisationer i kommunen gik sammen i en fælles paraplyorganisation.
(Foto: mitsvendborg)

www.di.dk

www.pluss.dk

www.svendborg.dk
  

Læs alle artikler i serien her:
26.06.2009 – Syddjurs rykkede 49 pladser
21.06.2009 – Erhvervsfremme med èn stemme
16.06.2009 – Svendborg skal længere op på listen
14.06.2009 – Er en placering som nr. 65 ud af 98 kommuner godt nok?



Dette var den sidste artikel i serien om Svendborgs placering i forhold til Børsens analyse over erhvervskommuner i Danmark.

mitsvendborg.dk – erhverv ønsker læserne god sommerferie, og er tilbage igen i august med nye dybdegående erhvervsartikler her på bloggen.

Christian Dan Jensen
mitsvendborg@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php