Den politiske debat kører på svendborgbloggen.dk

30. september 2009


Er politikerne klar til den direkte dialog med borgerne på nettet?
www.svendborgbloggen.dk

I disse dage kører den politiske debat med borgerne på svendborgbloggen.dk – det interaktive forum, hvor du kan ytre dig, og gå i åben dialog med byrådspolitkerne på nettet. Især budgetforhandlingerne for Svendborg Kommune 2010 har været anledning til at flere borgere har brugt mediet til dialogen med politikerne. Men det er stadig langt fra alle af de 29 byrådsmedlemmer som benytter sig af muligheden for den direkte dialog med borgerne på bloggen. Og mulighederne for at fremme sine politiske synspunkter er ellers rigeligt til stede på siden.

Som tidligere skrevet her på bloggen, har mitsvendborg.dk indgået samarbejde med Svendborg Kommune, med oprettelsen af svendborgbloggen.dk som dialogværktøj i arbejdet med styrkelsen af nærdemokratiet i lokalområderne. Som led heri er der på svendborgbloggen.dk oprettet en side med 29 blogs – èn for hver byrådsmedlem. Men det er altså stadig ikke alle politikerne som bruger denne mulighed for dialog med borgerne.

Borgerne i Svendborg har tilsyneladende været hurtigere end bystyret til at finde og bruge de kanaler og tidssvarende medier, hvor de helt aktuelle debatter foregår lige nu og her. På svendborgbloggen.dk er det især på siden Frit Forum at temaer og emner opstilles af borgerne selv med henblik på den direkte dialog med politikerne. Således har der alene i september måned været 15 tværgående dialoger mellem borgere og politikere på Frit Forum på bloggen.

Om politikerne vil bruge svendborgbloggen.dk mere her op til kommunalvalget den 17. november vil tiden vise. Der er selvfølgelig en vis form for forpligtigelse i at gå i dialog i et åbent forum på nettet, og det er selvsagt at de politikere som “tør” at bevæge sig ud på de nye og usikre veje, vil være et skridt foran de øvrige.

Christian Dan Jensen
mitsvendborg@gmail.com

2 svar til Den politiske debat kører på svendborgbloggen.dk

  1. 30. september 2009 at 13:10

    Åben diskussion er da en skøn ting, hvis parterne kan holde sig til en saglig og oplysende debat. I forbindelse med ungdomsvalget i Svendborg Kommune, så har eleverne i 10. klasse været inde at se på loaklpolitikernes bidrag i debatten. Nogle af eleverne var lidt fortørnede over indlæggenes kvalitet. Den nuværende borgmesterløn ligger på 59.000.- om måneden – for den gage, så skulle man jo mene at bormesterkandidaten fra Socialdemokratiet, Curt sørensen, godt kunne anstrenge sig for at højne niveauet. Bare en smule:

    Curt Sørensen – fundet på Svendborgbloggen:

    “Kære Jens Munk. Jeg synes, du skal koncentrere dig om at få betalt dine bøder.
    Dernæst vil jeg gerne drøfte politik med dig. Når alt dette er gjort, håber jeg du vil få overskud til at fotælle dine vælgere om sagens rette sammenhæng. Og det er såmen, at du har været et sløvt og mærkværdigt halehæng til alle de borgrelige luftkasteller og budgetforlig, der er set i Svendborg i denne byrådsperiode. Derfor er der heller ikke så meget at snakke om.”

  2. Annie Hansen
    1. oktober 2009 at 07:38

    Jeg har fulgt diskussionen og debatten mellem Jens Munk og Curt Sørensen på svendborgbloggen.dk, og selv om jeg vil give Kim ret i at tonen ikke er på et specielt højt niveau, synes jeg alligevel at netop en debat som denne er rigtig god. Dette fordi debatten, som udspringer af en skrivelse på siden af Jens Munk, giver anledning til at der også er andre der går med ind i debatten med brugbare informationer. Det være sig både andre politikere som borgere. Dermed bliver diskussionen drejet fra at være noget person fnidder mellem to fløje i byrådssalen, til at blive en reel debat hvor alle i princippet kan deltage. Dialogen er en realitet.

    Jeg synes at det er rigtig fint at 10. klasserne i forbindelse med ungdomsvalget i Svendborg Kommune, også beskæftiger sig med disse elektroniske kommunikationsformer som vi er så heldige at have med svendborgbloggen.dk og ikke mindst mitsvendborg.dk. Men istedet for at blive fortørnede over indholdet i politikernes måde at diskutere med hinanden på, skulle de unge istedet gå med ind i debatterne på siden. Det er for det første netop ét af de unges stærke sider at bruge internettet, og samtidig er det også en rigtig god måde at komme til udtryk på med deres holdninger. Og så ville det bestemt også være et frisk pust om de deltog i debatterne både her på denne blog, samt på svendborgbloggen.dk

    Godt valg

    KH.
    Annie Hansen

Skriv et svar til Kim Linnet Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php