Fire spændende projekter indstillet af LAG Svendborg til tilskud

10. oktober 2009

I forbindelse med den fjerde ansøgningsrunde i 2009, har LAG Svendborg modtaget mange spændende ansøgninger og har besluttet sig for at indstille følgende fire projektet til at modtage tilskud igennem Landdistriktsprogrammet – projekter, som spænder fra kurvemagerskole, til en ”Cykelredaktion”, en rekreativ oplevelsesskov og en biograf på Skjoldemose.
 
Kurvemagerskole i Svendborg
Agnete Diemer har søgt tilskud  til at placere en eksisterende Kurvemagerskolen i et åbent og kreativt pileflettemiljø i Svendborg, og er blevet indstillet til at modtage et tilskud på 41.000 kr. til projektet.Projektets formål er at synliggøre kurvemageri ved at skabe et miljø omkring værkstedet i Svendborg, hvor lokale, turister og andre interesserede kan komme og se kurvemageri blive udført. Ligeledes skal de blive tilbudt kurser i pileflet på hobby plan. Fra værkstedet er der udsalg af mine kurve og lamper. At skabe gode fysiske rammer på min bopæl i form af et træhus til min allerede eksisterende kurvemagerskole.På adressen Egenappevej 7 i Svendborg vil der blive skabt et miljø omkring kurvemageri, hvor kursisterne kan se Agnetes kurve, arbejdsbriks, værktøj og relevant litteratur. Ved at skabe et levende centrum med skole og værkstedet som udgangspunkt, bliver det interessant for lokale, turister og andre tilrejsende at besøge stedet.Ejendommen ligger smukt i udkanten af Svendborg by. Kursisterne kan nemt færdes Ind i byen, spise og overnatte på en af byens Bed and Breakfast. Kurvemagerskolen tiltrækker ligeledes folk med interesse for de gamle håndværk, naturinteresserede og andre kunsthåndværkere. Da Svendborg i forvejen er et levende sted for kreative folk, vil dette kunsthåndværk yderligere tiltrække nye folk.      
Sydfynske cykelruter for alle
Så ta’r vi cyklerne frem…. Turistforeningen for Sydfyn har søgt tilskud til projektet ”Sydfynske cykelruter for alle – korte, lange, udfordrende, sjove og lærende” og er blevet indstillet til at modtage 250.000 kr. i tilskud til dette initiativ.Under mottoet “Opdag alt det du ikke vidste du ville vide, mens du finder svar på de spørgsmål, du godt  kender”, ønsker Turistforeningen for Sydfyn at etablere et spændende og nyskabende projekt, som skal give cyklister adgang til alt, hvad der er godt at vide, når man er på farten. Turistforeningen vil gennem et ’brugerdrevet’ cykelprojekt udvikle et nyt og alternativt informationsmateriale, som henvender sig til alle slags cyklister i det sydfynske landskab. Målgruppen er mangfoldig: motionister og livsnydere, nysgerrige sjæle på eventyr og turister fra fjernere himmelstrøg, idrætsudøvere, som cykler rigtig mange kilometer og arrangerer cykelløb – og flere andre cyklister. Projektet skal indsamle ønsker, viden, informationer og udvikle et nyt produkt, der kan imødekomme flere forskellige grupper på en gang. Det skal serveres i en indbydende og praktisk form, som er let tilgængeligt og let at have med sig. Projektet forventes at skabe et nyt job til varetagelse af ”Cykelredaktionen” og igangsætte nye aktiviteter for børn og unge m.m.  
The Natural Disaster
Desirée Ulrich har søgt til skud til projektet ”The Natural Disaster TV Produktion, Rundvisning og Biograf”, som er indstillet til at modtage 186.000 kr. i tilskud fra Landdistriktsprogrammet. Et projekt, som har til formål at skabe minimum 10 kreative arbejdspladser i Svendborgs landdistrikt og at lokke nyuddannede kreative hjerner til at blive i landdistriktet for at arbejde på produktionen af ”The Natural Disaster”. Et TV Program bestående af nonverbale humorsketches. Eksempelvis er det oplagt at skabe jobs til manuskriptforfatterne fra Ryslinge Højskoles nyoprettede manuskriptlinie, skuespillere fra Oure’s dramalinie og fra talentmassen på Ollerup Gymnastik højskole. Udover at det skaber arbejdspladser, vil der i en del af faciliteterne på Skjoldemose bliver etableret studiefacilitet, skriveværksted, redigering og fremvisningsbiograf. Et spændende nytænkende projekt, som også forventes at tiltrække nye tilflyttere til området og udnytte de lokalt uddannede kreative. 
Sofienlund – en rekreativ oplevelsesskov
Derudover besluttede bestyrelsen allerede nu at indstille projektet ”Etablering af Sofienlund – en rekreativ oplevelsesskov” i 2010 til at modtage et tilskud på 250.000 kr.. Projektet har et totalt budget på næsten 2 mio. kr. Betingelsen for indstillingen er at den øvrige finansiering samt tilladelser falder på plads forinden.Med etableringen af den rekreative oplevelsesskov Sofienlund har Svendborg mulighed for at få bynær skov med enestående rekreative værdier.  Visionen giver mulighed for at aflevere en grøn arv og ikke gæld til næste generationer. Jo mere vi er vant til at færdes i naturen, jo gladere bliver de fleste af os for naturen.. Projektet skal se som en styrkelse og udvidelse af aktivitetsmulighederne omkring nuværende og kommende idrætsfaciliteter i område Vest og Tankefuldprojektet. Det vil skabe et område hvor der er tilgængelighed for handicappede, ridning foregår på separate ridestier, der vil blive etableret en mountainbikebane separeret fra gående, Cittaslow principperne er indarbejdet og hvor skoven omlægges til naturnær drift i henhold til Skov- og Naturstyrelsen principper. Skoven skal bruges til at koble af fra dagligdagens travlhed. Skoven bruges til fordybelse og eftertanke og skoven giver mulighed for at motionere i smukke omgivelser.  Derfor er sti forbindelserne også udformet sådan, at selvom flere bruger skoven samtidig, så vil oplevelse af at være ”alene” være til stede.Det forventes at projektet vil igangsætte nye aktiviteter for børn og unge, og at der vil blive etableret rekreative anlæg og fritidsaktiviteter. 
Sidste ansøgningsfrist i 2009
Sidste ansøgningsfrist for tilskud igennem landdistriktsprogrammet og LAG Svendborg i 2009 er den 2. november 2009. Har du et projekt, som du mener falder indenfor LAG Svendborgs indsatsområder og landdistriktsprogrammets ramme, så hører den lokale aktionsgruppe gerne fra dig – og har du brug for rådgivning, er du  velkommen til at kontakte koordinator, Merethe Juul Thysen, tlf. 20 28 56 68, mjt@lag-svendborg.dk  Betingelserne for at søge tilskud gennem LAG Svendborg findes på hjemmesiden www.lag-svendborg.dk under ”Tilskud”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php