okt 30
Sammenkoblingen af by og havn er en af mærkesagerne hos formand for Kultur og Planlægning i Svendborg Kommune, Morten S. Petersen.
(Foto: mitsvendborg.dk)
Skal Svendborg for alvor kunne klare konkurrencen fra Odenses store indkøbscentre, kræver det først og fremmest en attraktiv bymidte. Parkeringshus i Voldgade og sammenkobling mellem havn og by har højeste prioriteter hos Morten S. Petersen, venstrepolitiker og formand for Kultur og Planlægning i Svendborg Kommune. Dette er sidste artikel i serien om detailhandlens udviklingsmuligheder.
AF DORTHE KIRKGAARD NIELSEN
Svendborgs detailhandel ligger i stigende konkurrence med Odense, og skal vi klare dén konkurrence, skal Svendborgs bymidte i den grad gøres attraktiv. Det mener venstrepolitiker og formand for Udvalget for Kultur og Planlægning i Svendborg Kommune, Morten S. Petersen.
- De to vigtigste spørgsmål i den henseende er; hvor skal bilerne holde, og hvordan får vi bundet havn og bymidte sammen, mener Morten S. Petersen.
Derfor skal der så hurtigt som muligt sættes punktum for den mangeårige parkeringsdiskussion med et parkeringshus i Voldgade.
- Fordi Voldgade kan lade sig gøre hurtigt, fordi Voldgade er en god placering, det ligger centralt i bymidten og samtidig er Voldgade kendt i forvejen i forhold til parkering, siger han.
Når det gælder sammenkoblingen mellem havn og bymidte, mener Morten S. Petersen, at man skal følge de tidligere fremlagte ideer om at lave interessante forløb og udstikkere forskellige steder fra Møllergade og ned til havnen. På selve havnen mener han ligesom - bl.a. Allan Mariager, varehuschef i Føtex i Svendborg tidligere har udtalt sig på mitsvendborg.dk - at et af de vigtigste nøgleord er liv på havnen.
- Havnen skal være for alle, og der skal være liv både om dagen og om aftenen, siger han.
Derfor er Morten S. Petersen stor tilhænger af, at Svendborg Bibliotek bliver flyttet ned på havnen.
- Et bibliotek med over 300.000 årlige besøgende vil netop kunne skabe liv fra morgen til aften. Både med deres traditionelle aktiviteter, men det skal også kunne rumme teater, foredrag mv.
Samtidig kunne Morten S. Petersen godt se en form for markedsplads på havnen til bl.a. loppemarkeder og måske som fast torv for grøntsager.
- Der skal være noget, der kan få folk til at stimle sammen, pointerer han.
Boliger på havnen afviser han ikke, men han understreger, at det skal ske på en anden måde end f.eks. i Nyborg.
- Boligerne må ikke blive dominerende, og de skal ikke ligge i stueplan eller på 1. sal, så besøgende på havnen får en fornemmelse af, at det er privat område. Men f.eks. i toppen af noget erhverv eller i toppen af et bibliotek, kunne boliger sagtens fungere, mener han.
Byrum uden biler
Noget andet, der kunne være med til at gøre bymidten attraktiv, er byrum uden biler, mener Morten S. Petersen.
- Men inden parkeringspladserne er på plads, skal vi ikke begynde at tale om det, siger han.
- Den dag, hvor de kan se, hvad der skal være i stedet i form af f.eks. sommeraktiviteter, teater, musik og caféliv, kan det være, de får en anden holdning, og så skal detailbutikkerne selvfølgelig også med på råd i forhold til udviklingen på Torvet, så de kan få et ejerskab, siger han.
Tættere dialog
Netop det med en tættere dialog og samarbejde mellem kommune og bl.a. handelsliv ser Morten S. Petersen også som en af løsningerne i forhold til detailhandlens udviklingsmuligheder.
- Dialog er meget vigtig, så en tættere dialog om, hvad vi vil med byen, vil være godt
Så tanken fra Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadell, næstformand i Erhvervsforum Svendborg om en fælles paraplyorganisation for både handelsliv, erhvervsliv og turisme ser han meget positivt på.
- Det er meget vigtigt, at vi alle trækker på samme hammel, så en fælles organisation kan bestemt have betydning for udviklingen af byen, mener han.
Morten S. Petersen peger også på, at selve strukturen i forvaltningen, hvor Kultur og Plan er lagt sammen med Erhverv på direktørniveau meget vel kan udvikle sig efter kommunalvalget, så det også spreder sig til andre områder end bare forvaltningen.
Han henviser til den svenske by Jönköping – som er Svendborgs venskabsby – hvor erhvervsliv og kommune spytter i en fælles kasse til brug for byens udvikling.
- Et sådant tiltag kunne være på frivillig basis som i Jönköping, men også som en slags genindførelse af dækningsafgiften, hvor kommunen så efterfølgende brugte pengene på at holde byen helt i top.
For Morten S. Petersen er nemlig i udstrakt grad enig med varehuschef fra Kvickly City, Jack Hansen i hans syn på, at det er byen som helhed, der gør indtrykket over for byens gæster. Fra parkeringspladser over rene gader til appetitlige toiletter.
- Det hele hænger sammen, og graffiti på murerne, nedslidte bænke og affald i gaderne påvirker alt sammen folks humør og indstilling til byen. Og her har vi et fælles ansvar, mener han.
Tankerne om butikker på SG Grunden handler ikke om endnu et bycenter i Svendborg. Det understreger Morten S. Petersen.
(Foto fra www.mortensol.dk)
Fortsat kun et bycenter
- For det første mangler vi ikke handlingens kraft, tværtimod gør vi meget for at sætte de rigtige rammer. Og så vil det klæde kritikerne at være lidt mere konkrete. Det er meget let at være kritisk over for os politikere, når man selv er ukonkret. Og når vi så har visioner – som med SG grunden, så bliver kritikerne forskrækkede, siger han.
Hvad angår SG grunden, vil Morten S. Petersen gerne understrege, at der ikke er tale om endnu et bycenter.
- Der er ingen politikere – ligegyldig partifarve, der har interesse i endnu et bycenter. Det, vi har tænkt på af mulige butikker, var f.eks. Jysk og Harald Nyborg, der absolut ikke skal ligge i bymidten, men som godt kunne ligge i periferien af bymidten som på SG grunden.
- Det bycenter, vi har i dag, er en lidt forkølet udgave af et bycenter, og det trækker ikke så mange som kunder, som det kunne, hvis der var flere butikker. Og man skal altså huske, at der er dage, hvor det styrtregner, og hvem gider så gå inde i gågaden. Der kan vi måske få dem til at gå i Bycentret, og har de så en paraply med, går de måske også ned i gågaden, og ellers kører de netop i Rosengårdcentret, mener Morten S. Petersen.
Hvad skal politikere blande sig i?
Ud over en udvidelse af Bycentret er Morten S. Petersen også åben for særlige lokalplaner for f.eks. Korsgade om, at der kun må placeres specielbutikker.
- Det lyder som en god ide og falder godt i tråd med den lokalplan, vi lavede for Silvangrunden – det handlede jo netop om at få specialbutikker placeret der.
Til gengæld vil Morten S. Petersen ikke gå ind og vurdere på, om der reelt er behov og økonomisk levedygtighed for flere dagligvarebutikker i Svendborg og måske sige nej til nye detailbutikker af den grund.
- Som liberal politiker mener jeg ikke, at vi politikere skal blande os i, om butikkerne kan tjene penge eller ej. Det må de selv finde ud af. Til gengæld vil jeg meget gerne være med til at sætte nogle krav om, hvordan butikkerne skal se ud i forhold til en restriktiv facadepolitik.
Samtidig opfordrer Morten S. Petersen butikkerne til at være visionære og tænke nyt i forhold til facader. Og støder man som butiksejer på en forvaltning, der via eksisterende regler ikke kan sige ja til nye og visionære tiltag, vil han meget gerne høre om det.
- Driftige folk skal ikke føle, at de bliver mødt af en mur i forvaltningen. Men de må respektere, at embedsfolkene håndhæver eksisterende regler, som politikere har lavet. Så støder man ind i problemer, så gå til os politikere. Ikke med skæld ud, men med konstruktive forslag til ændringer. Så skal vi nok lytte.
Læs de øvrige artikler om detailhandlen i Svendborg:
Vi skal løfte i flok
Havn og by skal kobles sammen
Tænk ud over jeres egen navle
Politikerne skal tænke visionært
Svendborg har brug for samling
Odense trækker flere detailkunder til
Dette blev således den sidste artikel i serien om detailhandlens udviklingsmuligheder i Svendborg bymidte. mitsvendborg.dk´s konklusion på artikelserien er at der er en generel holdning til en styrkelse af sammenholdet i detailhandelsorganisationerne, som det afgørende for at Svendborgs detailhandel kan stå sig i den stigende konkurrence om kunderne til Odense. En fælles paraplyorganisation, som samler handelsliv, erhvervsliv og turisme, er i skarp fokus som en mulighed for at skabe den rette slagkraft i markedsføringen af erhvervslivets vækstgrundlag i Svendborg.
Et parkeringshus i bymidten står som en helt klar 1. prioritet fra de personer som mitsvendborg.dk har interviewet til artikelserien, og samspillet mellem havnen og bymidten ses også som en nødvendighed for at sikre at Svendborg bymidte udvikles i den rigtige retning.
I den næste artikelserie her på mitsvendborg.dk går vi tæt på de opstillede byrådskandidater til kommunalvalget den 17.november, med en række skarpe erhvervspolitiske vinkler.
Tilmeld dig mitsvendborg.dk nyhedsmail og få erhvervsartiklerne direkte i din mailbakke.
oktober 31st, 2009 at 00:29
Frederiksøen og havnen.
En velfungerende og aktiv bydel bør også indeholde boliger. Hvis man skiller boliger og erhverv ad, bliver resultatet ofte lidt fattigt, tag feks. Kalvebod brygge i København hvor bygningerne og derved en stor del af havnen henligger i mørke efter kl. 18. Boliger skaber liv også efter arbejdstid og er en vigtig brik i en aktiv og velfungerende bydel.
Problemet med boligerne er selvfølgelig at havnens gamle fastliggere som træskibsværftet og andre er bange for at de nye boligejere over tid vil fremkomme med så mange klager at det betyder at de skal flytte. Omvendt er der efterhånden forholdsvis få deciderede havnerelaterede firmaer tilbage, og det er vel ikke rimeligt at de alene skal udstikke kursen, det må være muligt at skabe en bydel som blander bolig og erhverv.
I stedet for at argumentere for enten eller, bør det være et sted, hvor der ikke bare er mere af det samme som man finder alle andre steder, et sted hvor man tør at turde, at gøre tingende anderledes og derved går foran og forhåbentligt ender op med en unik havn.
En type havn hvor der er plads til alle, ikke kun til boliger eller kun til domiciler og butikker.
Hvis man forestiller sig en cittaslowbydel med hvor Frederiksøen og havnen består af et miks af offentlige bygninger, boliger og erhverv hvor de eksklusive boliger og kontorer placeres i de øverste lag i et prisleje som muliggør en meget billig husleje i stueplan hvor der pludselig bliver plads til de små kunsthåndværker med åbne værksteder, iværksættere med skæve ideer som typisk ikke har råd til huslejen i vores gågader hvor de mindre og spændende butikker efterhånden forsvinder til fordel for kædebutikkerne som er i en hver gågade over hele landet. Denne blanding af byens klassiske gågade med en type butikker og havnens mindre ”skæve” butikker og udøvende kunsthåndværkere betyder at man ikke trækker handlen ud af bymidten men at de tværtimod supplerer hinanden i kraft af deres forskelligheder og vil forhåbentligt medføre en øget handel.
februar 16th, 2010 at 14:59
Bilfrit Torv.??
Det vil være en katastrofe at lave bilfrit torv.
Torvet i Svendborg pulserer idag af liv i dagligdagen året igennem - ved kortidsparkering. Bilen transporterer ilt til bycentrum.
Der handles på torvet og i de tilstødende gader , Kattesundet , Møllergade , Klosterstræde, Gerritsgade mv
Hvis der laves bilfrit Torv vil rigtig mange butikker i centrum dø og Torvet henligge øde og tomt. Kun en forsigtig turist vil midt på sommeren gå rundt med sit kamera og fotografere Wiggersbygningen.
Hvis parkering skal søges løst ved det foreslåede med placering af parkeringshus ved Dronningemaen/ lukning af skolegade vil det ikke kunne opveje muligheden for parkering på torvet. Den fladskerm der skal købes i Fona vil blive købt i Bilka Odense .Den Kodymagnyl der lige skulle købes vil ikke blive købt i FrueApotek. Den gangbesværede pensionist, der ville købe nyt tøj vil ikke lige fra plejehjemmet komme sammen med andre i Handicapbussen og købe ind ved Wiggers. Akseltorv i Helsingør gjorde man for år tilbage bilfrit - Det er idag tømt for forretninger - Alene en bank resterer på torvet, der ligger øde hen det meste af året. Helt tæt på ser vi Rudkøbing Torv, der er tømt for biler - men i høj grad også tømt for forretninger.
Lad bilerne forsyne Torvet med ilt og liv i hverdagen og luk torvet når der er fest og farver.
Torvedag lørdage, Gammel Torvedag mv.
Sådan.!!
februar 16th, 2010 at 16:46
Et bibliotek på havnen… Undskyld, kan bare ikke se det for mig. Kønt kunne det sikkert være og hvem ville ikke gerne have den pragtfulde udsigt, men effektivt? Min bærbare gør sig dårligt på steder med meget lys… Først og fremmest ville man fjerne de 300.000 årlige brugere fra det eksisterende miljø, tænker især på VUC. Hvis man skal flytte eller udvidde et bibliotek, hvorfor skal det så være med teater og musik? De ting har jo intet med hinanden at gøre. Jeg kan vældig godt lide det hele, men hver for sig. Slå dog biblioteket sammen med noget forskning, undervisning og foredrag. Gør stedet til et innovatioscentrum.
Hvis noget skal placeres ved havnen må det også gerne henvende sig til byens turister. Og hvem kommer sejlende til for at låne en bog.
Undskyld, har haft en dårlig dag
Mads
februar 16th, 2010 at 18:09
Enig Steen, men nu har flertallet jo lovet vælgerne det, så det bliver jo nok sådan. En anden artikel i dagens avis får mig til at tænke på en flok elefanter, der går rundt i glasbutikken “Svendborg” og rager alt ned på gulvet med deres snabel. Så i morgen kan de næsten ikke undgå at træde på alle de kostelige skatte som byen frembyder.
marts 17th, 2010 at 10:05
VISIONER!!!! Hvis der er noget der mangler her i Svendborg, så er det sgu (undskyld) visioner.
Diskussionen handler jo ikke om, om der skal være et parkeringshus i den ene gade frem for den anden, men det drejer sig om HVAD ER DET FOR EN BY VI ØNSKER? Hvad er “det gode liv” i Svendborg?
Odense er igang med en storstilet plan, der skal hamre byens ry som cykelby fast med syvtommersøm. Store befærdede veje lukkes og trakikken skal ledes uden om byen - det påvirker rigtig, rigtig mange mennesker (vælgere), men gennem en høj grad af borgerinddragelse, og viljefaste politikere, er det lykkedes at få en FÆLLES vision om hvordan Odense skal udvikle sig - om hvordan vi skaber det gode liv i Odense. Og det drejer sig om mennesker - om plads til liv, leg og aktiviteter. Hvordan kan man overhovedet skrive denne sætning, som i ovenstående indlæg: “Lad bilerne forsyne Torvet med ilt og liv”.
Biler?? Forsyne byen med ILT og LIV??? Er man så ikke blevet lidt for glad for sin bil, hvis den kan udgøre byens liv?!?!?!?
Vi bryster os i Svendborg af at være CITASLOW by ….. øøøhhh, hvor skinner det igennem henne i denne debat? Hvis det ikke skal være en farce, som står med småt i turistbrochuren, så skal det tænkes ind i ALT hvad vi laver i denne by - og jeg er da ikke i tvivl om, at det gode liv ikke er en p-plads i midtbyen! Citaslow er jo ikke stilstand og museumstempo - det er innovation, driftigt erhverv og pulserende liv - med grønne områder hvor der er plads til leg og liv, gode cykle forhold osv. Vi skal ikke konkurrere med Odense - det er Rosengårdscentret og Ikea alt for store og veletablerede til - nej, vi skal tilbyde noget andet, noget bedre, noget autentisk. Vi har havnen, naturen, de gamle købsstadsbygninger og med en øget bosætning, vil der være økonomi til flere kulturelle tilbud til både børn, voksne og turister. Og hvis vi også snart får en nationalpark, så kan vi for alvor bygge en helhed sammen, som også vil lokke folk til byen - muligvis i første omgang som turister, men også som mulige nye borgere der søger det gode liv, som innovative virksomhedsdrivende og kreative iværksættere.
Prøv nu at ta helikopterblikket på - se byen oppefra, udefra, og ikke kun den del der er foran din skosnude. Hvilken by vil vi skabe, hvilket liv?
marts 17th, 2010 at 11:37
Nej visionerne mangler så sandelig ikke, men vi er nogle der har de handlendes ve og vel som absolut første prioritet i diskussionen.
marts 24th, 2010 at 13:05
Svendborg er så heldig at have et “akseltorv”. Dvs. en plads midt i byen hvortil man kan køre på “aksel” - altså i vogn. Svendborg er opstået og opbygget omkring dette torv, netop fordi man kunne køre til og fra med varer. Lukker man torvet for kørsel, lukker man også for en stor del af handlen i området omkring torvet.
Men det ene udelukker ikke det andet. Torvet kan sagtens både rumme den kørende trafik, parkering, handel og det rekreative. I 1600 tallet havde man f.eks. både galge og gabestok på torvet side om side med handel og vandel…..!
marts 24th, 2010 at 13:25
Godt brølt Susanne Magelund, det er det jeg som udenbys nysgerrig også mener at have fundet ud af er NERVEN i Svendborg
marts 26th, 2010 at 19:21
Torvet – Svendborgs svar på Piazza Navona?
Af Henrik Nielsen
Byrådsmedlem for Konservative
Formand for Erhvervsrådet
Mens debatten om et bilfrit torv raser i Svendborg, sidder jeg på Piazza Navona, en af Roms mest berømte pladser, og nyder livet. Pladsen er bilfri og der er fyldt med mennesker. Nogle nyder deres frokost, nogle nyder en kold øl, et køligt glas hvidvin eller en kop kaffe. Nogle nyder hinanden. Alle nyder forårssolens varme stråler. Kan vi skabe et lignende scenarie på Torvet i Svendborg by? Næppe. Vi har ikke det rette befolkningsgrundlag, vi har ikke et tilstrækkeligt turistgrundlag, men vi har først og fremmest ikke det rette klima i størsteparten af året. Parkering på Torvet udgør i dag en styrke for handelslivet i Svendborg by. Torvets P-pladser er altid fyldt op, men samtidig skal man sjældent vente ret længe før, der er en ledig plads. Samtidig lukkes Torvet af for biler, når der er aktiviteter, der bidrager til mere liv i byen. Det er og vil fortsat være den optimale udnyttelse af Torvet. Når mere end 100 forretningsdrivende og et stort antal borgere gør indsigelse mod et bilfrit torv, skal vi som politikere naturligvis inddrage det i vores beslutningsgrundlag. Alt andet vil være utroligt arrogant. De politikere, der tror på et bilfrit torv, skylder at fortælle, hvad det er, der skal være i stedet. Mennesker er svaret, ja men hvordan? Det er hovedløs gerning at afskaffe noget, der er populært uden at fortælle, hvad der kommer i stedet. Det nuværende beslutningsgrundlag hviler på tro frem for realiteter. Det er ikke godt nok. Vi burde i stedet koncentrere os om at udvikle arealerne ved havnen. De er en skændsel for vores by. Lad så Torvet fortsætte med sin nuværende status til gavn for borgere, turister og forretningsdrivende.
marts 27th, 2010 at 14:05
Hvis vi skal planlægge vores fremtid ud fra hvordan det så ud i 1600-tallet, så er vi vist ikke nået ret langt… Iøvrigt er det selvmodsigende at argumentere for, at Akseltorv har noget med BILaksler at gøre. Trust me - ingen ville i 1600 tallet ha ønsket en plads hvor der ikke var mennesker men kun køretøjer. Folk holder ikke op med at gå på apoteket selvom de ikke kan parkere LIGE foran døren, med skal bevæge sig 50-100 meter. I blæser simpelthen sammenhængen mellem butiksdød og p-pladser op på et uhørt niveau - butiksdøden hænger sammen med konjunkturerne i samfundsøkonomien og såfremt vi ønsker øget omsætning i kommunen, så er det øget bosætning og kapital udefra vi skal fremme - ikke 25 biler på et Torv!!
april 3rd, 2010 at 21:56
Kommentar til Mette Thillerup
Vedr indlæg 5
YES YES YES - dit indlæg siger alt, også passer det også fint på debatten om havnen.
Vedr indlæg 10
Debatten om torvet er blevet noget sort og hvid (ligesom havnens fremtid). Biler eller ikke biler - muligheden for at dele torvet i fremtiden bliver stort set ikke nævnt.