
Med indtil videre 15 dybdegående erhvervsartikler og 23 konstruktive kommentarer fra læserne, har mitsvendborg.dk siden maj i år sat fokus og skabt debat om erhvervslivets udviklingspotentialer i Svendborg. Tilsvarende reportager og skarp erhvervsjournalistik har ikke tidligere været bragt i det sydfynske, hvorved mitsvendborg.dk igen placerer sig som det nye alternative svar på et lokalmedie.
Se alle erhvervsartikler her
Udskriv nyhedsbrev november 2009
Siden maj måned har mitsvendborg.dk - med en række dybdegående erhvervsartikelserier - sat skarpt fokus på erhvervslivets udviklingspotentialer på Sydfyn. De erhvervsrelaterede artikler på bloggen og udsendelse via en bred vifte af nyhedsmail har helt efter hensigten formået at løfte informationsniveauet omkring erhverv og derved skabe grobund for en større erhvervsinteresse og fokus på vækstgrundlaget på Sydfyn.
Erhvervsartiklerne på bloggen har med udgangspunkt i en række konkrete analyser og undersøgelser om Svendborgs aktuelle erhvervssituation taget temperaturen på erhvervslivet med en række profiler og interview af udvalgte erhvervsledere i området. Og signalet står klart; Vi kan gøre det bedre!
I den sidste artikelserie i år med erhvervsstof på mitsvendborg.dk samler vi op på såvel indholdet i erhvervsartiklerne, men også på de mange kommentarer som artiklerne har affødt på bloggen. Dette med en målrettet interviewrunde, hvor spidskandidaterne fra samtlige partier og lister, som opstiller til kommunalvalget 17.november, alle stilles over for de samme ”5 skarpe” spørgsmål, som de bedes forholde sig erhvervspolitisk til:
1. Min erhvervsvision
2. Dækningsafgift
3. Erhvervenes Hus
4. Parkeringshus
5. Havnen og bymidten
Læs fra på tirsdag den 10. november og frem til kommunalvalget den 17. november, hvad din lokal-politiker vil gøre for at fremme erhvervslivets udviklingsmuligheder i Svendborg.
Christian Dan Jensen
mitsvendborg@gmail.com































november 6th, 2009 at 21:37
Det bliver ganske spændende at læse i næste uge. Endnu mere spændende bliver det og se om politikerne også kan virkeliggøre valgløfterne efter den 17-11.
Tommy