
www.danmarksindsamling.dk
www.dr.dk/ramasjanglive
Nu er det ikke længere kun de voksne, som kan støtte DR’s store Danmarks Indsamling, som er en fælles indsamling til fordel for Afrika og Haiti, som 12 af Danmarks største humanitære organisationer står bag. Alle børn i Svendborg kan støtte Danmarks Indsamlingen ved at aflevere deres børnetegninger på hovedbiblioteket og filialer i åbningstiden og senest lørdag 30. januar (tjek åbningstider lokalt), hvorefter vi indberetter det samlede antal tegninger fra Svendborg til Ramasjang Live. Børnene må indlevere ligeså mange tegninger, som de vil, men tegningerne skal være på A4 papir og have navn, alder, adresse og telefonnummer påført på bagsiden.
Danmarks børnebiblioteker samarbejder i forvejen med DR Ramasjang Live, som dagligt sender fra Hovedbiblioteket i Aalborg. Her siger projektleder Maria Sjøblom:
– Med hjælp fra Styrelsen for Bibliotek og Medier og en fantastisk sponsor kan vi nu få indsamlet børns tegninger på alle 510 biblioteker i landet og jeg er sikker på at rigtigt mange danske børn vil gribe muligheden for at kunne hjælpe med at samle penge ind til Afrika og Haiti.
Svendborg Bibliotek, Anne Bertram tlf. 6223 5006 eller Nicole Jessen tlf. 6223 5023
Seneste kommentarer