Børn har også ret til privatliv på nettet

8. februar 2010


www.sikkerinternetdag.dk

Har du prøvet at skændes med din veninde på nettet, hvad synes du om at blive tagget på et grimt billede på facebook og hvornår har du sidst tjekket dine privatlivsindstillinger på profilen?

I morgen tirsdag den 9. februar markerer Medierådet for Børn og Unge Sikker Internet Dag 2010 ved at sætte fokus på børn og unges privatliv på nettet.

Hvad og hvor meget man skal dele med andre på nettet kan være et dilemma for mange børn og unge – ikke blot i Danmark, men i hele Europa. Sådan lyder det i en stor europæisk rapport, der tager pulsen på børn og unges digitale hverdagsliv. Her lyder det, at den mest risikobetonede oplevelse på nettet handler om at give personlige oplysninger videre (EU Kids Online: Final Report).


Børn får en stemme i debatten

Denne tendens understøttes af Medierådet’s børnepanel, Medierødderne, der også synes, at det kan være svært at vide, hvornår nok er nok. Derfor har de i ugerne op til dagen debatteret, undersøgt og skrevet om oplevelser på nettet. Det er der blandt andet kommet en række gode og interessante kortfilm ud af. Her fortæller Medierødderne om, hvad det vil sige at have følelser på nettet, og hvor ufedt det kan være, når et skænderi tages ud på facebook. Filmene præsenteres på Sikker Internet Dag for en række børn og unge til en debatevent og kan desuden ses på Medierøddernes blog: www.medierod.wordpress.com/

De voksne siger så meget, men hvordan gør man egentligt? Altså passer på sit privatliv online? Med kampagnen ”tænk før du uploader”, der lanceres på selve Sikker Internet Dag den 9. februar, retter Medierådet opmærksomheden mod, hvad børn og unge faktisk kan gøre for at værne om deres privatliv på sociale netmødesteder.
Kampagnen og den medfølgende debat kan på selve dagen ses her: http://www.thinkb4upost.dk/  

Forældre har også et ansvar
På Sikker Internet Dag 2010 giver Medierådet børn og unge muligheden for at tale og debattere med hinanden om den gode brug af nettet. Men som forældre spiller man også en vigtig rolle, mener formanden for Medierådet for Børn og Unge, Birgitte Holm Sørensen, der udtaler:De fleste børn og unge vil gerne sikre deres privatliv online – de ved bare ikke altid hvordan. Man kan ikke forvente, at børn per automatik forstår konsekvenserne af at ’tagge’ en ven i en pinlig situation.
Derfor er det vores opgave som voksne at vise børn og unge, hvordan de begrænser andres adgang til privat information og ikke deler alt med alle.


Sikker Internet Dag 2010 markeres i Danmark med en lang række online og offline aktiviteter over hele landet på skoler, biblioteker, museer og diverse netmødesteder for børn og unge. Se hvad der sker på Medierådet’s hjemmeside www.sikkerinternetdag.dk Internationalt fejres dagen i mere end 60 lande med en række lokale, nationale og internationale aktiviteter og kampagner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php