Familien Ulv på Naturama

20. februar 2010


(Foto: Thomas B. Berg)
www.naturama.dk

Torsdag d. 25. februar kl. 19-21


Ved Thomas Bjørneboe Berg, Forsker, Naturama

Ulve hører til blandt de mest succesfulde rovdyr blandt pattedyrene. Dette rovdyr rummer historier lige fra flokke til den enlige ulv. Ulven har samme stamform som tamhunden og er således beslægtet med alt lige fra en lille chiwawa til en irsk ulvehund. I foredraget fortælles om ulvens biologi, adfærd og jagtteknik, ligesom der krydres med historier fra Thomas’ møder med polarulve i Grønland.
 
Naturamas forsker Thomas Berg har bl.a. siddet i en lille Sirius-hytte i bunden af Danmark Fjorden mod nord i verdens største nationalpark Grønland. Der er midnatssol, og han hører en puslen. Uden for står en velvoksen polarulv, lokket til af Thomas’ skispor og de dufte som vi mennesker altid omgiver os med. Mand og ulv mødes i sneen. Thomas går ned i hug og har ulven i øjenhøjde blot 2 meter væk. I det øjeblik må tiden gerne stå stille.
 

Naturfaglige foredrag

Foredraget er en del af en større foredragsrække på Naturama. I alt 13 foredrag forår og efterår. Temaerne spænder vidt. Fra rovdyr, flagermus og hundens adfærd til menneskeaber, naturfolk og isbjørne. Blandt de øvrige foredragsholdere er Vagn Lundbye, Rane Willerslev og Magnus Elander.
Se alle foredragene på www.naturama.dk eller download foredragsfolderen.
 

Billetpriser
Prisen er 60 kr. pr. foredrag inkl. kaffe og kage. Klubpris: 30 kr. pr. foredrag. Billetter til foredragene sælges i Naturamas billetsalg tirsdag-søndag kl. 10-16. Billetter kan også reserveres på T 6221 0650.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php