Basiru Suso og Mikkel Nordsø optræder sammen i aften ved Giant Steps arrangement.
www.giantsteps.dk
Skal vinterferien stå på musikalske aktiviteter, så lokker musikforeningen Giant Steps med et spændende tilbud torsdag d. 25. februar på Arne B. Her kan man beruse sig i masser af varme og farverige toner fra en af landets bedste koraspillere herboende Basiru Suso. Når han griber sit 21- strengede instrument, åbner der sig straks et smukt eksotisk klangunivers – og publikum bliver let og elegant ført på vej ledsaget af mesterens virtuose spil.
Det er verdensmusik på topplan, og sammen med Susos nye band bliver det ganske enkelt til afrofusion i verdensklasse. Fra den nye CD The World Alive, som blev nomineret i kategorien Årets Album ved Danish World Awards 2009, får tilhørerne denne
Guitarlegenden Mikkel Nordsø leger med og tilfører musikken den rette saft og kraft, som kun han kan levere. En alsidig og original kunstner, der elsker fusionens mangfoldighed, og i selskab med kvartettens to øvrige medlemmer, den fynske bassist Niels Ryde samt trommetalentet Malick Jagne, kendt fra samarbejdet med bl.a. Moussa Diallo, Palle Mikkelborg og det lokale Jakadaba Orchestra, er der dømt superkoncert i Svendborg.
Seneste kommentarer