Risiko for sne-regning på over 10 mio. kr.

26. februar 2010

Vinteren kommer til at koste dobbelt så meget, som der er afsat på kommunens budget.  

En regning på over 10 mio. kr. Det er det scenarie som politikerne i Svendborg Kommune kommer til at forholde sig til, når sneen på et tidspunkt slipper sit frostkolde jerngreb om Danmark.

Siden den første sne dalede ned over Sydfyn midt i december har den kostet op mod ni millioner kroner i Svendborg Kommune.  

Alene i december sidste år brugte lød regningen på omkring tre millioner kroner. Siden nytår, hvor det nye regnskabsår begyndte, og til nu, er der sendt yderligere omkring seks millioner kroner af sted til snerydning og saltning af veje og fortorve.  Det skal ses i sammenhæng med, at der i år  er afsat 4,5 millioner kroner i alt til hele vintertjenesten.

Så allerede nu er budgettet overskredet.

– Og som vejrudsigten tegner for den kommende tid, skal vi nok belave os på, at den ikke er slut endnu. Derfor forudser jeg, at vi også kommer til at betale flere penge end vi allerede har brugt nu, siger entreprenørleder Mads Holmgaard, Entreprenørafdelingen i Svendborg Kommune.  

Også på saltsiden læner Svendborg sig op ad landets øvrige kommuner, der kan melde om stort forbrug.

Normalt suger de ca. 800 km veje og stier i kommunen 1.500 tons salt til sig. Men denne vinter er ekstrem. Mads Holmgaard vurderere, at der til dato er brugt 2.500 tons.  

– Udover salt supplerer vi med grus. Vi bruger over 1.500 tons grus. Grus bruger vi på veje, hvor sneen er kørt fast. Vi bruger også grus for at spare på saltet, siger han.  

Siden sneen begyndte at falde i starten af december, har mændene og kvinderne i Entreprenørafdelingen haft særligt travlt. Der har været brug for snerydningsmandskab i 56 ud af 77 kalenderdage. Det kræver sin mand m/k. Og det kræver fleksibilitet.

– Men selv om det har trukket veksler på mandskabet, har udvist stor fleksibilitet og engagement. Og der har været godt humør, selvom det har været lange og hårde dage. Medarbejderne har ydet en stor indsats, understreger mads Holmgaard.

Hvor Svendborg Kommune tidligere har fået klaret en del af opgaverne i vintertjenesten af eksterne samarbejdspartnere, har Entreprenørafdelingen i år selv stået for hovedparten af opgaverne.

Entreprenørafdelingen råder selv over 10 sneplove. Den lange og voldsomme vinter har gjort, at der allerede i december blev indgået aftaler med tre maskinstationer, der skulle yde assistance. Siden er flere private entreprenører sat ind mod snemasserne på veje og fortove rundt omkring i Svendborg Kommune.  

Yderligere oplysninger: Entreprenørleder Mads Holmgaard 30 42 60 57

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php