Læs også: Svendborgs borgere valgte børnene
5000 kr. direkte til Børns Voksenvenner i Svendborg. Det beløb er de nu garanteret. Spørgsmålet er, hvad auktionen ender på, når sidste bud er tikket ind.
Under årets Nytårskur malede Per Buk et maleri, hvor stemningen, gæsterne og musikken inspirerede kunstneren til værket. Og hvem er det så, der har højeste bud i øjeblikket? Ja det er borgmester Curt Sørensen.
– Det er et smukt billede og en god sag. Desuden indeholder maleriet en personlig historie for mig, da det er malet under min første nytårskur som borgmester i Svendborg, siger borgmester Curt Sørensen, Svendborg Kommune. Han har budt på billedet som privatperson.
Du kan se maleriet i Borgerservice på rådhuset. Her er det også muligt at overbyde borgmesteren. Du kan også sende dit bud på mail til dirmtd@svendborg.dk
Auktionen udløber 1. marts, hvorefter pengene for maleriet bliver overdraget til Børns Voksenvenner.
Børns Voksenvenner skaber kontakt mellem voksne og børn. Voksne der gerne vil give lidt af deres tid, og børn der mangler en voksen ven. Den voksne bliver en støtte for barnet og et supplement til barnets egen familie. Foreningen mangler især mandlige voksenvenner.
Seneste kommentarer