Foredrag: Flagermus – verdens mest højrøstede dyr

27. marts 2010



www.naturama.dk

Ved Annemarie Surlykke, Lektor ved Syddansk Universitet
Torsdag d. 8. april kl. 19-21 på Naturama i Svendborg

Flagermus orienterer sig ved hjælp af et ekkolodsystem: De sender korte skrig ud i luften og lytter efter de ekkoer, der kommer tilbage fra omgivelser og insekter. Deres skrig er så høje toner, at mennesker ikke kan høre dem. Annemarie Surlykke har i sin forskning afsløret, at flagermusen blæser lyden ud med en så ekstrem høj lydstyrke, at den overgår selv den mest øredøvende rockkoncert.

Sammen med en tysk forskerkollega har hun – som de første i verden – undersøgt, hvor kraftig flagermusens sonar er. Dette fortæller om dyrets rækkevidde, og hvilke forhold den lever under. Annemarie Surlykkes forskning følges med stor interesse af ingeniører, der pt. arbejder på at udvikle biometriske robotter, der kan finde vej og bevæge sig fremad efter samme principper som flagermusen kan. I foredraget kommer Annemarie Surlykke ind på våbenkapløbet mellem flagermus og byttedyr, hvor brugen af lyd er perfektioneret til det yderste.  

Billetprisen er 60 kr. pr. person inkl. kaffe og kage.
Billetter til foredraget sælges i Naturamas billetsalg tirsdag-søndag kl. 10-16. Billetter kan også reserveres på telefon 6221 0650. Billetter sælges også hos Dyfo Dyrehandel, Vestergade 5 i Svendborg.  

Naturfaglige foredrag
Foredraget er en del af en større foredragsrække på Naturama. I alt 13 foredrag afholdes forår og efterår. Temaerne spænder vidt. Fra rovdyr, hundens adfærd og storvildtjagt til menneskeaber, naturfolk og isbjørne. Blandt de øvrige foredragsholdere er Vagn Lundbye, Rane Willerslev og Thomas Berg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php