Historien om parcelhuset og haven på Svendborg Bibliotek

30. marts 2010

Foredrag med Peter Dragsbo og Helle Ravn 
“Historien om parcelhuset og haven”

Torsdag d. 8.  april,  Kl. 19.30,  Svendborg Bibliotek
Entre:  50,- kr, billetter kan købes på Svendborg Bibliotek eller på 62235000

Læs også: ARKITEKTUR 2010 Svendborg

Torsdag aften d. 8. April er der spændende foredrag på Svendborg Bibliotek om parcelhuset og haven. Det sker når museumsinspektørerne Helle Ravn og Peter Dragsbo kommer forbi og fortæller en  historie som vedkommer alle med interesse for hus, have og arkitektur. 
Peter Dragsbo har som museumsinspektør, i bl.a. Esbjerg og Sønderborg gennem mange år, arbejdet med by- og bebyggelseshistorie.  Er bl.a. medforfatter til flere bøger om  byhistoriske emner, byggeskik og arkitektur.  Nævnes skal  ”Hvem opfandt parcelhuskvarteret?: forstaden har en historie”,  om plan og boligbyggeri i danske forstadskvarterer 1900-1960.
 
Peter Dragsbo har arbejdet sammen med Helle Ravn, Langelands Museum , om danske landbrugsbygninger og landbohaver 1850-2000 og Peter Dragsbo arbejder på tiden med særlig fokus på danske forstæders bebyggelseshistorie. 

Museumsinspektør på Langeland Helle Ravn er bl.a. forfatter til tre bøger om havehistorie, herunder sammen med Peter Dragsbo i ”Havetid”, ”Jeg en gård mig bygge vil” og ”Taks og tempel”.  Har bl.a. studeret havens udvikling i Danmark i perioden fra 1950 og frem til i dag,  hvilket der senere vil komme en publikation ud af. 

Foredraget d. 8. April er et led i lang række af arrangementer og events i 2010 som sætter fokus på arkitekturen i  Svendborg Kommune  og bærer titlen  ”Arkitektur 2010”.  Baggrunden for ”Arkitektur 2010” er bl.a. at Svendborg Kommunes arkitekturpolitik blev nomineret som en af de tre bedste i 2009 og at  den er understøttet i kommuneplan  2010-2021.  Projektet skal kulminere d. 1. Oktober  på ”Arkitekturens dag”.
Foredraget sker i samarbejde med Foreningen Land og By, som er en af hovedkræfterne bag hele projektet, og billetter kan købes på Svendborg Bibliotek eller ved henvendelse pr tlf. 62235000.

Et svar til Historien om parcelhuset og haven på Svendborg Bibliotek

  1. Henrik Fog-Møller
    2. april 2010 at 00:04

    ‘Parcelhuset og haven’ -Det lyder måske ikke vanvittig ophidsende, -men der er mange gode og inspirerende synspunkter på vej, når Helle Ravn og Peter Dragsbo ‘træder op’. Det kan jeg varmt anbefale. -Ikke alene for parcelhus- og have-ejere, men for alle med den mindste interesse for historie og arlitektur.
    Reservér dagen og mød op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php