Markedsdag ved Rottefældeskoven

27. maj 2010

Lørdag den 29. maj holder plejecenter Caroline Amalie markedsdag.      

– Det bliver som et gammeldags marked med boder, musik, øl, vand og noget at spise. I boderne er der alt fra lokalt bagerbrød, lokalt producerede pølser over tøj og brugsting til blomster, en fodterapeut og en frisør. Vi har fået en god bred sammensætning af boder. Der er virkelig noget for enhver smag. Selv et lille loppemarked har vi fundet plads til, fortæller sektionsleder Annette Søby, Svendborg Kommune.
 
Netop opbakningen fra de lokale butikker er helt afgørende for at arrangementer som dette kan lade sig gøre. Mere end ti forskellige lokale butikker har valgt at støtte op om markedsdagen, og de vil udstille deres ydelser og produkter for gæsterne på dagen.  
 

– Det er en lørdag, som vi har glædet os til længe. Og med den gode opbakning fra lokale butikker, får vi helt sikkert et festligt marked, siger sektionsleder Annette Søby, Svendborg Kommune. 

Det er dog ikke kun folk udefra, der skal skabe markedsdagen, fx optræder Caroline Amalies eget Amaliekor, og huskunstneren Lilian Bindzus udstiller på gallerigangen.

Det er også muligt at få en guidet tur rundt på plejecenter Caroline Amalie.
 

Markedspladsen er åben fra kl. 10.00 til 14.00 den 29. maj 2010 på Plejecenter Caroline Amalie ved Rottefældeskoven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php