”Mig og min båd” ved den nye Christiansmindebro

28. juni 2010


Historiker fra Svendborg Museum Sarah Smed Vestergaard har stået for projektet “Mig og min båd”.
(Foto: mitsvendborg.dk)

Download undersøgelsen: “Mig og min båd”
Udskriv FLYER


Svendborg Museum har i samarbejde med Svendborg Havn skabt en nytænkende åben udstilling med titlen ”Mig og min båd”.
 
Udstillingen viser i ord og billeder det gode liv for fritidssejlere ved Christiansmindebroen.
 
”Mig og min båd” blev åbnet d. 23. juni kl. 13.00, hvor Svendborg Museum og Svendborg Havn var værter ved et arrangement, hvor den nyopførte Christiansmindebro samtidig blev fejret og indviet.


Udstillingen byder på interessante overraskelser! fortæller historiker og formidler fra Svendborg Museum Sarah Smed Vestergaard.
-Både fordi vi sætter en del af den direkte i vandet, men også fordi ”Mig og min båd” i tekst og billeder giver et tankevækkende indblik i, hvad det gode liv er for fritidssejlerne!

Den utraditionelle udstilling er blevet til på baggrund af den etnologiske undersøgelse, som Svendborg Museum gennemførte sidste år med støtte fra Kulturarvsstyrelsen, hvis formål var at tegne et øjebliksbillede af Svendborgs fritidssejlads som et kulturelt fænomen.

Fotografen Geir Haukursson har, med sine portrætfotografier af fritidssejlerne og deres både, formået netop at indfange dette øjebliksbillede.
 

Den nye Christiansmindebro
År 2010 er et stort år i Christiansmindebroens historie. For i år opføres den på ny – på sin oprindelige plads og med tydelige tegn tilbage til tidligere tider. Den nye bro opføres med fokus på æstetik og kvalitet, og samtidig er broens anvendelighed igen kommet i højsæde. Den nye bro opføres med lavere liggende trædæk på begge sider og med sidetrin i molehovedets gavle. På den måde vil det være meget nemmere for sejlerne at komme i og fra bådene. Det samme er gældende for M/S Helges passagerer.  

Med opførelsen af den nye Christiansmindebro fortsætter vi forbedringen af de maritime anlæg i Svendborg, og vi kan igen fremstå gæstfrit for de mange tusinde svendborgensere, turister og gæster fra M/S Helge, som hvert år besøger broen, fortæller havnemester Hans Søby. 

Fortid og fremtid
I mere end 150 år har Christiansmindebroen været et af Svendborgs vartegn på  sundet, og i lige så mange år har tusindvis af lokale og turister benyttet broen. Hvad enten man har haft bådeplads ved broen, eller man har været en tur med M/S Helge, så har broen været overgangen fra land til vand. Nu har Svendborg Museum og Svendborg Havn indgået et samarbejde for at vise den kulturhistoriske perle, som Christiansmindebroen har været og bliver fremover. En ny bro, som gør at sejlerne kan blive ved med at nyde det gode liv ved Christiansminde, og at Helge kan fortsætte sine stemningsfyldte sejlture med stop ved Christiansmindebroen. 
”Mig og min båd” kan ses ved den nye Christiansmindebro frem til 29. august 2010.

For yderligere information:
Sarah Smed Vestergaard
Svendborg Museum
sarah@svendborgmuseum.dk
Tlf.: 62210261

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php