-Hvem ved hvad der er bedst, hvis der ikke er noget at vælge imellem?

15. marts 2008


Vinderteamet fra Nord, Holcher, Arup Group og RTKL. Fra venstre Kristian Winther, Arup,  Morten Rask Gregersen, Nord Arkitekter og Mikkel Nordberg, Holcher Arkitekter.
Foto Peter Baastrup


..og hvordan skal nye tanker og ideer få plads, hvis man altid vælger det sikre og kendte?
Det må være det springende punkt inden en arkitektkonkurrence udskrives.
I august 2007 udskrev Svendborg kommune en indbudt ide`konkurrence omhandlende det 800 ha store område Tankefuld vest for Svendborg.
Med støtte fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling, havde man nu taget hul på byens måske største projekt til dato.
Konkurrencen blev afholdt i forhold til det lovgivningsmæssige grundlag for licitationsregler i Danmark i henhold til EU-Direktiv 2004/18/EF i en konkurrenceform i to etaper.
Byrådet havde forud lagt mange kræfter i at få skabt det rette ambitionsniveau for området og dermed meldt klart  ud, at ønsket var at skabe en unik ny bydel af højeste kvalitet.

De 6 hold som deltog i konkurrencen i 1. etape, har modtaget et vederlag på kr. 150.000,- til udarbejdelse af projektforslag. De 3 hold som gik videre til 2. etape efter at dommerkomiteen stillede individuelle opgaver i en dommmerbetænkning modtog yderligere et vederlag på kr. 75.000,- til videreudvikling af projektforslaget.

mitsvendborg.dk afslørede som bekendt, som det første medie, vinderen af arkitektkonkurrencen med indlægget Og vinderen af arkitektkonkurrencen om Tankefuld er… 
og retter nu fokus mod det gode gennemarbejdede og kritisk vurderede resultat der opnåes, som følge af en konkurrencemodel.

Arkitektkonkurrencer er et vækstmedium for nytænkning, der gør Danmark mere spændende og skaber arkitektonisk kvalitet i vores omgivelser.
Sådan indledes en inspirationsfolder udarbejdet af Akademisk Arkitektforening med henblik på, at skabe større synliggørelse om konkurrencebegrebet og indholdet heri. 
Arkitekt- og ingeniøropgaver i det offentlige, skal ifølge EU`s udbudsdirektiver udbydes hvis honoraret til rådgiverne overstiger et vis beløb. Men der er flere forskellige måder at udbyde på. Der kan vælges den åbne model som giver langt flere forslag at vælge i mellem, og der kan vælges den indbudte konkurrence, som giver en bedre overskuelighed og sikkerhed for, at arkitekten kan løfte den efterfølgende opgave. Næste overvejelse man skal gøre sig er, at vælge mellem om det skal være en idekonkurrence en realiseringskonkurrence eller en etapekonkurrence. En sammenkobling mellem disse kan være en fordel i nogle tilfælde.
En idekonkurrence er et ønske om at få en masse ideer på bordet til senere projektbearbejdelse. Et godt redskab til at få formuleret sine planlægningsvisioner og få belyst de senere udviklingsmuligheder.
Realiseringskonkurrencemodellen bygger på et konkret ønske om en arkitekt- eller totalrådgivningsopgave, hvor forudsætningen er, at den kommende bygherre har en samlet plan over de funktionelle behov man skal have løst, og hvor de endelige realiseringsbeslutninger allerede er truffet.Den sidste mulighed er en etapekonkurrence, som en spændende mulighed at kombinere med den åbne idekonkurrence. Den model kender vi nu fra Tankefuldprojektet. En sådan model giver mulighed for at “plukke” det bedste ud fra det første og lade det gå videre i en 2. etape, hvor den endelige vinder findes. Der er en lang række forhold som skal tænkes igennem og analyseres i et sådant forløb, derfor påregner man minimum et halvt år til gennemførelse af en arkitektkonkurrence. Det er vigtigt at få belyst de byplanmæssige forudsætninger, økonomiske aspekter, bæredygtigheden osv. 
Når den endelige vinder er fundet, kan arbejdet så påbegyndes og nogle af de mange aktører fra idekonkurrenceforløbet kan indrages i den videre proces.
Det er meget vigtigt med en åben dialog og en velfungerende kommunikation, når sådanne store processer skal gennemføres. Planlægger man eksempelvis et efter egne synspunkter visionært og fremtidssikret byggeprojekt, og dette ikke er i samspil med omgivelserne det opføres i, kan det hurtigt ende med en fiasko. Arkitektkonkurrencer er således meget andet end stregerne på papiret. Det er i bred udstrækning lige så meget analyser af nærmiljøer og hvilke mennesker som bor og lever der, samt hvad det nyetablerede kan bidrage med hertil. Man kan sagtens have visionære forestillinger om projekter, som kan helt falde helt til jorden hvis forankringen ikke er tilstede i det pågældende nærområde. Et nyt byggeri eller et nyetableret område kan i værste fald få modsat effekt end det påtænkte, hvis disse ting ikke har gennemgået grundige forundersøgelser. Derfor er arkitektkonkurrencer et godt og funktionelt redskab når noget nyskabende skal tilpasses i noget eksisterende.

Tankefuld er et meget visionært projekt hvor en arkitektkonkurrence ville være uundgåelig. Også selv om der ikke lå et EU-udbudsdirektiv for de økonomiske rammer. Mange projekter kunne måske have været gennemført bedre og væsentligt mere forankret, hvis der havde været afholdt arkitektkonkurrencer. Med den udvikling Svendborg har foran sig på havnen i sammenkoblingen med bymidten, eller med den fremtidige udvikling af Frederiksøen må Tankefuldkonkurrencen være et nøgleeksempel på en god og fremtidssikret kurs.

Læs mere om arkitektkonkurrencer her: Arkitektkonkurrencer

Christian Dan Jensen
mitsvendborg@gmail.com

2 svar til -Hvem ved hvad der er bedst, hvis der ikke er noget at vælge imellem?

  1. Dennis H. Mikkelsen
    16. marts 2008 at 19:29

    Arkitektkonkurrencer bør være en naturlig proces når byen skal tilføres nye omfangsfulde byggeprojekter. Også private.

    mvh.
    Dennis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php