reflect/team er skabt af psykolog Gitte Nothlev og ingeniør Uffe Nørtoft.
(Foto fra www.reflectteam.dk)
Møbelvirksomheden reflect/team fra Vindeby på Tåsinge kunne den 26. august 2010 fejre sit 7 års forretningsjubilæum. Designerparret Gitte Nothlev og Uffe Nørtoft havde indbudt samarbejdspartnere og forretningsforbindelser til jubilæumsreception i haven på Tåsinge.
Jubilæumsreception i haven
Betonbordserien Concrete Delight har fået selskab af en sofabordsgruppe samt et ståbord, som nu er klar til lancering.
Til lejligheden var haven udsmykket med både nye og ældre produkter fra reflect/team. Også produkter af mere eksperimentel karakter var hevet frem fra gemmerne.
Kunstneren Erling Tingkær, der arbejder med skulptur og udsmykning deltog med en række af sine smukke bronzeskulpturer. Han viste hvordan flotte skulpturer kan skabes gennem en frugtbar leg med materialet.
Det startede med en tre-benet stol!
Ideologien bag Reflect var, og er langt mere vidtrækkende end bare et smart og nyskabende stoledesign. Grundlæggende set bygger ideen bag Reflect på de psykologiske aspekter om hvordan mennesker arbejder i grupper.
Kort tid efter Reflect stolens tilblivelse, så endnu et produkt dagens lys. Designerparret står nemlig også bag den lille betonkube Q30 på hjul, som kan bruges som bord eller skammel – alene eller i sammenhæng med Reflect-stolen.
Betonkuben er senere hen blevet virksomhedens største salgsobjekt, og har samtidig lagt grobunden til en lang række nye produkter i støbt beton, som i dag er virksomhedens største forretningsområde.
Beton er fremtiden
En af de største og mest prestigefyldte opgaver som hidtil er løst, var leveran-cen i 2009 til det nye hotel Wakeup Copenhagen, tegnet af Kim Utzon Arkitekter.
reflect/team var med hele vejen fra idé til udvikling og produktion af beton-borde til hotellets restaurant. Senere fulgte så også opgaven med en leverance på støbte trappetrin til hotellet.
Opgaver af denne typer skaber optimisme, og giver god grobund for en fremtid med beton.
Information
Seneste kommentarer