Læserindlæg indsendt af:
Kasper Keinicke og Nina Hougaard (forældre på Vestre Skole).
Vi er i chok og dybt rystede. Hvad er det for et børneliv vores politikere byder børnene i kommunen? Vi bor ved Odensevej og synes der bliver rigtig langt for vores børn til Rantzausminde Skole. Mange dage vil vi vælge at køre vores børn til skolen fx når der er dårligt vejr. Er der tænkt på det pres der kommer på vejene og parkering i Rantzausminde området? Det er rigtig rigtig mange børn, der skal fra fx Jægermarken til Rantzausminde. Etablerer man skolebusser? Der til skal siges, at der ligger rigtig meget “borgeren i centrum” i , at vi kan beholde vores børn på den samme skole fra 0-9. klasse. Personligt skal vi til at aflevere vores børn to steder hver morgen, involvere os i to skoler med lærer og andre elever – dårlige betingelser! Især, hvis man som borger gerne vil involvere sig, men det er måske det, politikerene ikke ønsker, at vi skal?
Vi vil bevare Vestre Skole som en 0.-9. klasses skole og håber at I politikere lytter og ikke kun Jesper Kiel, der kæmper for et godt børneliv i Svendborg – hvor er I andre?
Jeg syntes dette indlæg siger meget så vil ikke sige mere! Godt sagt Kasper og Nina.
De andre har gemt sig, for de er løbet fra deres løfter, begge mine vil blive ramt af det hvis det bliver til noget. de er nogle skvat, der ikke tør stå ved deres løfter, hvad med de svage børn, skal de bare syltes?
Der er fuld gang i debatten om den nye skolestruktur andetsteds her på sitet. Læs mere her: http://mitsvendborg.dk/?p=5191