Forførende fransk stemning i Brogade

7. oktober 2010


Tina Høi og Rune Samson flyttede fra København til Svendborg udelukkende for at bestyre Vintapperiet i Salig Simons Gaard i Brogade.(Foto: mitsvendborg.dk)
www.vintapperiet.dk



På Vintapperiet får man en atmosfærefyldt oplevelse med lækre franske specialiteter i kombination med sydfynske kvalitetsprodukter – tilsat jazzmusik på vinyl.


AF CHRISTIAN DAN JENSEN
mitsvendborg@gmail.com 


I Brogades ældste bygning findes en lille oase af et gårdmiljø, som med en vifte af sanseindtryk spreder en atmosfære som sjældent er set. Stedet er den gamle købmandsgård Salig Simons Gaard i Brogade 37, hvor du helt uden besvær kan tilbringe nogen tid med blot at lade dig rive med af de helt unikke stemningsbilleder, det her gamle stykke Svendborg byder dig.


mitsvendborg.dk har været på besøg i Vintapperiet, Salig Simons Gaard, lyttet til jazzmusik på vinyl og smagt franske specialiteter med et glimt i øjet – og med et strejf af Sydfyn.



Vintapperiet er en lille stemningsfuldt skænkestue og gourmet-butik, hvor du kan nyde en let anretning fra det franske bondekøkken sammen med en tår velskænket lokalt øl eller et glas vin fra de gode franske vindistrikter.
Vintapperiet blev grundlagt i 1998 og er ejet af forfatter og vinkender Frederik Crone fra Svendborg. Stedet drives i et samarbejde med Tina Høi og Rune Samson, et ungt par fra København som udelukkende er flyttet til Svendborg for at bestyre Vintapperiet. Og Tina og Rune er langt fra ubekendt med miljøet og produkterne i køkkenet og på hylderne i den lille restaurant og butik. Halvandet år har de tilbragt i Avignon i Sydfrankrig, hvor de arbejdede på forskellige barer og restauranter, inden de vendte tilbage til Danmark for i februar i år at rykke til Svendborg og blev bestyrere af Vintapperiet.


Franske og lokale råvarer

Tina og Rune lægger ikke skjul på, at de har en forkærlighed for det franske. Og ikke mindst for gastronomien.


- Det frankofile har altid været der for os begge, og vi har taget alt det gode med os hjem, fortæller Rune, som forklarer mitsvendborg.dk, at Vintapperiets koncept bygger på en kombination af franske specialiteter og gode, lokale sydfynske produkter.


- Vi tilbyder for eksempel oste fra Gundestrup sammen med de gode franske oste, ligesom vi også har franske landskinker på menuen sammen med kød fra lokale kødproducenter. Og så får vi vores brød fra tre forskellige bagere i området. Vigtigst er det, at det er gode kvalitets-produkter, vi sælger, understreger Rune.
 


Vinyl på grammofonen
Vintapperiet emmer af fransk stemning. Gamle sort-hvide fotografier i rammer på væggene fortæller om livet i storbyerne og på landet i Frankrig tilbage i 40’erne og 50’erne. På disken mellem bourgognen og Ale no.16 fra Refsvindinge står en gammel grammofon og snurrer på 33 rpm. og fylder lokalet med Charlie Parker. Og netop pladespilleren spiller en central rolle i Vintapperiet. I et samarbejde med Arne Larsen-Ledet fra pladeforretningen Vinylen i Møllergade afholdes ”Pladevender Aften”, hvor kendte ansigter fra Svendborg deler deres pladesamling med gæsterne.

- Vi har blandt andet haft borgmester Curt Sørensen og Lasse Helner på besøg med deres gamle grammofonplader under armen, fortæller Rune.
Der vil være syv pladevender-aftener med kendte lokale skikkelser på Vintapperiet inden jul.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Svendborg Museum Grubbemøllevej 13, Svendborg
Tlf. 62 21 02 61




Ny historisk opslagsbog
Køb den på:

www.dk-paratviden.dk 

Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 



Vestergade 96, 5700 Svendborg

Tlf. 62 22 47 40

Lokale medier



Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Lokale annoncer



Debattemaer på bloggen

Overblik



De mest debatterede emner på bloggen finder du her

Frederiksøens fremtid

Frederiksøens fremtid
-Åben debat -Ideer og tanker -Skitseforslag

Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren: