Ny i blogverdenen? 5 (+1) ting alle bloglæsere bør vide

25. marts 2008


Therese Hansen giver 5 (+1) gode tips til nye i ”blogosfæren”
Se Thereses egen blog her: omblogs.wordpress.com

Som en der har fulgt mitSvendborg-bloggen i et stykke tid nu er jeg stolt af at kunne bidrage med et lille blogindlæg her på bloggen. Mit navn er Therese Hansen og jeg bruger til dagligt rigtig meget tid i blogverdenen. Faktisk skriver jeg i øjeblikket speciale om blogs på universitetet og i den forbindelse har jeg startet en specialeblog hos blogudbyderen wordpress.

Jeg skriver om en masse forskellige aspekter af blogs og synes det er dejligt at kunne hjælpe andre med at finde ud af alt det med blogverdenen. Dette blogindlæg handler om de ting, som jeg gerne ville have vidst fra starten af, da jeg begyndte at læse blogs og et par som jeg ville ønske at nogle af mine bloglæsere vidste.



1. Du kan abonnere på dine favoritblogs!
Der findes specielle programmer, der kan samle alle dine favoritblogs et sted, så du kun behøver at tjekke et sted efter opdateringer. Det gør det nemmere at følge med i mange blogs og du slipper for at tjekke din favoritblogs og blive skuffet fordi der ikke er sket noget nyt – du kan endda være en af de første til at opdage, når der kommer noget nyt, fordi du får besked med det samme via dit abonnement. Det du skal bruge for at komme i gang er en feedreader som f.eks.
Googles gratis feedreader og så skal du tilføje feedadressen på dine favoritblogs i programmet – et feed kaldes også for RSS eller ATOM. Hvis du vil vide mere om emner, så har jeg dækket RSS, ATOM og feedreadere i dette indlæg på min specialeblog.



2. De fleste bloggere vil meget gerne høre dine kommentarer også selv om de ikke kender dig!

Det er jo netop en af de bedste ting ved blogs – vi kan kommunikere med mange flere end der er i vores omgangskreds. Alle har noget forskelligt at bidrage med og netop den skæve holdning eller det nye lys er det man lærer af og de fleste mennesker kan jo godt li’ at blive klogere. Derfor; kommenter, kommenter og kommenter – spring ud i diskussionerne. Det er ikke negativt at være uenig – det betyder bare at der er plads til at udvide sin horisont og se sagen fra en anden side.



3. Hold den gode stemning – vær konstruktiv, når du kritiserer.
Det er ikke bare ubehageligt for bloggeren, hvis du efterlader en negativ kommentar, som udelukkende er til for at fornærme eller såre. Nettet glemmer aldrig og der findes værktøjer til at finde ud af hvem du er, selv om du ikke efterlader dit navn på en kommentar. Det kan sagtens være at en negativ opførsel i blogverdenen ikke nogensinde får konsekvenser (udover selvfølgelig dårlig karma :-)), men man ved aldrig og hvis du opfører dig dårligt nok (f.eks. kriminelt), kan det godt være at der er nogen der får lyst til at bruge kræfter på at finde ud af hvem du er og afsløre dig.



4. Der er en grund til at du skal skrive af efter et billede eller lave matematik for at kunne kommentere!

Den lille test du skal igennem på nogle blogs for at kunne få lov til at kommentere er ikke til for at irritere dig eller for at teste om du nu også er klog nok til at kommentere på bloggen. Testen kaldes en
captcha og er en test, som maskiner ikke kan udføre – du viser altså, at du er et menneske ved at bestå testen og det betyder at det er meget sværere for spammere at sætte deres kommentarer på bloggen. De kan ikke bare skrive et program, der efterlader kommentarer automatisk.



5. Hvis din kommentar ikke bliver offentliggjort med det samme, betyder det ikke at bloggeren ikke kan li’ den/dig.

Der er mange blogs som kræver at kommentarer bliver godkendt før de bliver offentliggjort. Dette kan der være mange grunde til, men blandt andet er det for at gøre det sværere for spammere at efterlade irrelevante kommentarer. Mange blogs har derudover et spamfilter til at finde spamkommentarer og det kan ske at din kommentar ender i et spamfilter. Det kan der være mange grunde til, men en af de ting du skal være opmærksom på, og som jeg ofte ser, at mit spamfilter fanger er, når folk efterlader mange links i deres kommentar. Efterlad kun relevante links.

Som en ekstra bonus vil jeg slutte af med denne:


+1 Det er nemt at starte en blog også selv om man ikke er specielt ferm til det med computere!
Når du så er blevet en øvet bloglæser kan det være du får lyst til at starte en blog selv og her er det vigtigt at du ikke bliver holdt tilbage af at du ikke er specielt teknisk anlagt. Der findes nogle rigtig gode blogudbydere, som sørger for det hele for dig, så det eneste du skal koncentrere dig om, er at skrive. De mest kendte er nok
WordPress og Blogger. Det tager ca. 5 minutter at sætte en blog op hos disse services, hvis du ikke selv vil sørge for domæne og lignende. Disse kan dog ikke anbefales til virksomhedsblogs, da disse services ikke sikrer dig fuldstændig kontrol over din blog – virksomhedsblogs kræver at man investerer lidt mere tid og penge.

Hvis du har nogle spørgsmål, så svarer jeg gerne her på denne blog eller min egen blog på omblogs.wordpress.com.

2 svar til Ny i blogverdenen? 5 (+1) ting alle bloglæsere bør vide

  1. 3. november 2010 at 13:44

    Jeg ville ønske der var flere der kommenterede på blogs, men det virker som om det er en særlig dansk specialitet at lade være.

    Som jeg fornemmer tingene, så er det nemlig sådan at der er meget større sandsynlighed for at de besøgende efterlader en kommentar på engelsksprogede blogs end der er det for danske blogs (jvf. engelsksprogede blogs ikke kun har danske besøgende).

    Ærgeligt, så lad det her være et opråb om at folk skal skrive nogle flere kommentarer i blogverdenen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php