Hit med hvalsangen

28. oktober 2010


Målepakke på næbhval i Middelhavet.
www.naturama.dk


Mød hvalekspert Peter Teglberg Madsen
Torsdag d. 4. november kl. 19-21 på Naturama
Lektor ved Biologisk Institut, Århus Universitet, Peter Teglberg Madsen gæster Naturama torsdag d. 4. november kl. 19-21. Han tager os med under havets overflade og fortæller om kaskelothvaler, og deres brug af lyde til at navigere, fange føde og kommunikere med hinanden.  
Peter Teglberg Madsen har brugt timer på at lytte til hvalers sang og kommunikation. Mens pukkelhvaler synger, laver kaskelotten kliklyde med sin kæmpestore næse: En type klik for mad og en type klik for kommunikation. Kaskelothvalen kan på 1.000 meters dybde finde og fange en lille blæksprutte i komplet mørke alene ved at udsende lydpulser og lytte efter de returnerende ekkoer. Kaskelotten er det dyr, der producerer den højeste lydstyrke, svarende til lyden af en startende jumbojet.
 

Rejsende i hvaler
Peter Teglberg Madsen har studeret hvalers adfærd og lyde overalt på kloden de sidste 8 år. Han har optaget en symfoni af pukkelhvalsang på Seychellerne, sat mærker på kaskelotter i Nordatlanten og badet i blåhvalelort på Sri Lanka. Han var den første, hvor det lykkedes at fæstne en specialproduceret akustisk computer med sensorer på næsen af en kaskelothval vha. en sugekop. Målingerne bruges i udviklingen af navigationsudstyr og til optimering af fiskeriet, hvor ekkoloddet kan fortælle, om der er fisk, hvilke arter, og om fiskene er store nok til fangst.  
Peter Teglberg Madsen fik i 2009 Videnskabsministeriets Ung Eliteforskerpris og var i sommer med til parteringen af finhvalen, der strandede ved Vejle.
 

Billetpriser
Prisen er 60 kr. pr. person inkl. kaffe og kage. Klubpris: 30 kr. pr. klubmedlem. Billetter til foredraget sælges i Naturamas billetsalg tirsdag-søndag kl. 10-16. Billetter kan også reserveres på tlf. 6221 0650.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php