Råd til den bedste kunst i Svendborg

9. november 2010


Nyt råd i Svendborg skal sikre kvaliteten og placeringen af kunsten i det offentlige rum.
(Foto: mitsvendborg.dk)


AF ANNA PIA HOLMGAARD

Svendborgs nye billedkunstråd skal rådgive og hjælpe politikere og byplanlæggere med at vælge den rette udsmykning til byggerier og pladser i det offentlige rum. I sparetider er der fokus på hver eneste krone – og vi skal have den bedste kunst for pengene, siger formand Jørn Svendsen, Skulpturstøberiet.

Det kan godt være lidt uheldigt, hvis politikere – ud over at bedrive politik – skal indkøbe kunst til det offentlige rum. Det mener i hvert fald Statens Kunstråd, der som i andre kommuner har betalt halvdelen af budgettet for Svendborg Kommunes nye, lokale billedkunstråd. Rådet går nu i luften med hjemmeside og arrangementer og bliver på den måde synlige i byens og kommunens liv.


Tanken bag billedkunstrådene er, at de skal være den faglige, kunstkyndige, uvildige sparringspartner for politikerne, når der købes kunst. Men rådet skal også inddrages i forhold til al den kunst, som kommunen har ansvar for – både gaver, donationer og udlån. Endelig skal rådet arbejde for at sikre kvaliteten af kunsten i det offentlige rum.
Det er helt fornuftigt, mener rådet i Svendborg – og formand Jørn Svendsen præciserer:

– Kunst kan vurderes ud fra nogle fagspecifikke kriterier. God kunst er også godt arbejde – og ligesom en tekst kan have stavefejl og mangler, kan kunst have fejl, der gør den ringere, af dårlig kvalitet. Billedkunstrådet skal sikre, at kommunen og borgerne får den kvalitativt bedste kunst for pengene – at der ikke sker fejlkøb for skattekronerne, siger han. 
Borgerforeningen er et aktuelt eksempel på et sted, hvor billedkunstrådet ville have spillet en naturlig rolle som rådgiver og sparringpartner, hvis de havde eksisteret. Et andet eksempel er Tankefuld-projektet, hvor billedkunstrådet skal medvirke til, at kunsten indtænkes fra begyndelsen. Billedkunstrådets nye hjemmeside vil snarest kunne ses på adressen www.billedkunstradet.dk, hvor arrangementer, nyheder, vision, projekter og profil på råd og medlemmer kan læses.
 

SVENDBORG BILLEDKUNSTRÅD
Svendborg Billedkunstråd består af syv medlemmer, der arbejder ulønnet og ikke selv må levere kunst til kommunen, mens de er medlemmer.
Jørn Svendsen, skulpturstøber, formand
Elisabeth Frank-Rasmussen, cand. mag i kunsthistorie
Helle Wisbech, kunsthåndværker, daglig leder af Kunstbygningen SAK
Rudi Rusfort Kragh, By & Land Sydfyn
Ulla Sonne, keramisk formgiver
Ellen-Margrethe Andersen, billedhugger
Camilla West, billedkunstner
Sekretariat, Svendborg kommune:
Kulturkonsulent Birgit Pedersen og byplanlægger, Marianne Christiansen

LIDT FAKTA
Statens Kunstråd vil fremme kommunale kunstråd, hvor sagkyndige eksperter står for indkøb og rådgivning i kunstneriske spørgsmål i kommunerne.Der kan ikke sidde politikere i billedkunstrådene. De skal være uvildige og være sammensat af kunstkyndige med faglig baggrund eller professionelt arbejdende kunstnere.
Der findes i dag billedkunstråd i 19 kommuner inklusiv Svendborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php