Håndbold som en helhedsoplevelse

15. november 2010


Kasper Jørgensen, direktør for GOG-Håndbold, vil gøre håndbold til en helhedsoplevelse.
(Foto: mitsvendborg.dk)
www.gog.dk

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
mitsvendborg@gmail.com

Håndboldklubben GOG er stærkt på vej tilbage efter konkursen og nedrykningen til 2.division i januar i år. Med helt nye tanker i forhold til at skabe gode rammer om den populære sport vil klubben nu åbne op for utraditionel og nyskabende underholdning – hele vejen rundt.

Håndbold skal ikke blot være de 2 x 30 minutter på banen, hvor en håndboldkamp afvikles. I hvert fald ikke hvis man spørger Kasper Jørgensen, direktør for GOG – Håndbold.

– Det vigtigste er at skabe en god stemning og fest i hallen – før, under og efter kampen. Vi kunne rigtig godt tænke os, at det bliver en vane for folk at komme en times tid før kampen og blive her lidt efter. Det skal selvfølgelig gøres attraktivt med forskellige former for underholdning for ung som gammel, samt gode tilbud på øl, vand og bespisning før og efter kampen, fortæller Kasper Jørgensen.

– Vi vil for eksempel lave forskellige spisearrangementer efter kampene, der forhåbentligt kan holde folk i hallen. Hallen skal være fyldt af energi og glade mennesker, og folk skal ikke kunne holde sig væk, siger kasper Jørgensen til mitsvendborg.dk.
Inspirationen stammer fra Tyskland, hvor der er almindelig tradition for, at publikum kommer en time før en håndboldkamp for at komme i den rette stemning, inden kampen fløjtes i gang.
Og ifølge Kasper Jørgensen handler det om at ”få en på opleveren”, også selv om man ikke er håndbold-entusiast.

– Håndbolden bør naturligvis være omdrejningspunktet, men det handler mere om at skabe en helhedsoplevelse, en samhørighed og et medejerskab i forhold til hele det samlede stemningsbillede, siger Kasper Jørgensen.

Spillertrøje som brand
Hvor det for nuværende kun er 1.holdet, som trækker i de velkendte gule GOG spillertrøjer, inden en håndboldkamp skal spilles, er det planen, at alle i klubben fremover skal bære de samme trøjer. Og det er der en helt særlig grund til.

– Fællesskabet skal være det bærende element i GOG Håndbold, og breddeperspektivet skal være hele klubbens samlede brand. Vi er i dag omkring 450 medlemmer i klubben, heraf er der nogle passive medlemmer, men når vi trækker dem fra, er der vel omkring 350 medlemmer, som spiller håndbold i Gudme, oplyser Kasper Jørgensen og fortsætter:
– Det hele er ud fra en ide om at få et større tilhørsforhold til hinanden og kunne identificere sig med alle i klubben. Samtidig vil vi gerne gøre trøjen til et brand, som alle kender og ved hvad repræsenterer.
– Derudover er det også over for sponsorerne, der er repræsenteret på trøjen et godt udstillingsvindue og en måde, hvorpå de stadig kan få profilering, nu hvor de ikke får den gennem tv, som de jo har været vant til fra GOG, forklarer Kasper Jørgensen.
Han drager en parallel til fodboldklubber som Manchester United og F.C. Barcelona, hvor trøjen er et kæmpemæssigt brand for klubben.– Vi kan selvfølgelig ikke sammenligne klubbernes størrelser, men samhørigheden og effekten heraf kan have en enorm afsmittende effekt langt ud over målstregen og publikumstribunen.

Et svar til Håndbold som en helhedsoplevelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php