Masser af arrangementer i næste uge i Borgerforeningen

15. november 2010


Sys Bjerre er blandt de kunstnere som kan opleves i Borgerforeningen – Kulturhus Svendborg i uge næste uge.
www.kulturhussvendborg.dk
 

Næste uge i Borgerforeningen – Kulturhus Svendborg:
Onsdag d. 17. november kl. 20.00. Tommy Kenter i Finn Søeborgs Univers, billetpris kr. 175,- inkl. gebyr – stoleopstilling – dørene åbner ½ time før start. 

Billetter hos Sydfynsbilletten, kulturcafeen og ved indgang.
 

Den folkekære skuespiller Tommy Kenter fortolker humoristen Finn Søeborg i ord, toner, sketches og billeder. Forfatteren Finn Søeborg (1916-1992) skrev en lang række underfundige og satiriske fortællinger om samfundets skrankepaver, stille eksistenser og skæve personligheder.
 

Tommy Kenter vil i et utraditionelt show præsentere de mange facetter af Søeborgs forfatterskab. I tråd med universet omkring Kentex spiller Tommy Kenter i forestillingen alle de Finn Søeborg- figurer, som man som publikum bliver præsenteret for. Men også afdøde Finn Søeborg selv får et ord at skulle have sagt…, og der bliver budt på alt fra diasshow over filmklip til sketches og musik.
 
Med vanligt musikalsk og humoristisk vid vil Tommy Kenter guide publikum igennem et tragi-komisk univers af ”almindelige” mennesker.
  

Fredag d. 19. november kl. 20.30: Esben Just. Billetpris kr. 120,- inkl. gebyr – cafeopstilling – dørene åbner ½ time før koncertstart
 
Billetter hos Sydfynsbilletten, kulturcafeen og ved indgang.
 
Esben Just, nok mest kendt for sin rolle som frontmand i trioen Skipper Just Frost, står her alene foran publikum, kun bevæbnet med flygel, charme, og sangstemme. Der skal spilles musik fra New Orleans og fortælles historier fra Esbens mange ophold i byen. Og der skal spilles numre, som Esben enten selv har lavet eller har støvet op på sine mange rejser ind i musikken. Der skal synges med og klappes i takt. Der er altid garanti for en fest, når Esben Just sætter gang i klaveret og fremtryller stemningen fra New Orleans med alle dens uimodståelige rytmer og melodier.   
 

Lørdag d. 20. november kl. 20.30:
Sys Bjerre med orkester, billetpris kr. 150,- inkl. gebyr – cafeopstilling – dørene åbner ½ time før start.
Billetter hos Sydfynsbilletten, kulturcafeen og ved indgang. 
Lige meget hvordan man vender og drejer det, var Sys Bjerre årets nye danske navn i musik i 2008. Hun var her og der og alle vegne, og hendes første cd, Gør det selv, blev da også det fjerdebedst solgte album i Danmark i 2008. Alt det kunne hun takke Malene for. Og alligevel ikke.
 

For selv om striglen Malene scorede kæresten og dermed gav Sys inspiration til at skrive en af de sidste års mest elskede, diskuterede og kopierede danske popsange, viste den 23-årige sangsmed med sit album Gør det selv, at hun kunne mere end brænde (ex-)kærestens lejlighed ned, sælge hans Fiat og efterlade hans X-box et sted på Vesterbro. Hun kunne også komponere flere mindeværdige numre med gode melodier og spøjse tekster, og derfor høstede hun også stort med sangen Kegle.
 
Inden udgivelsen af Gør det selv havde Sys Bjerre i foråret 2008 turneret rundt som opvarmning for Tue West, men det varede ikke længe, før hun selv stod øverst på plakaten. Således var hun ved indgangen til 2009 ikke bare den mest populære danske sangerinde, men også Årets Artist på Danmarks Radios hitlisteprogram, Tjeklisten på P3.
 
I januar 2009 kunne Sys Bjerre sætte endnu en fjer i hatten, da hun blev nomineret til hele seks Danish Music Awards i kategorierne Årets Danske Album (Gør det selv), Årets Danske Kvindelige Kunstner, Årets Nye Danske Navn, Årets Danske Hit (Malene), Årets Danske Popudgivelse og Årets Danske Sangskriver.  Kom og oplev hende i Borgerforeningen, Kulturhus Svendborg.
 

Søndag d. 21. nov. kl. 14.30:
Søndagshygge med Keld og Hilda, Billetpris Kr. 175,- inkl. gebyr. – dørene åbner ½ time før koncertstart.
 

Billetter hos Sydfynsbilletten, kulturcafeen og ved indgang.
 
Dansktoppens ukronede regentpar er mere populære end nogensinde før og glæden ved musikken skinner stadig igennem hos parret Keld og Hilda Heick. Duoen med, mere end ni sejre i melodigrandprix, har en plade i butikkerne samt en masse arbejde i tv formår alligevel at finde tiden til at underholde publikum, rundt om i landet, med nye og gamle evergreens.

Søndag d. 21. november
kl. 19.30: Svendborg kammermusikforening præsenterer Trio con Brio. Vinder af ARD- og DR’s kammermusikkonkurrence. Billetpris Kr. 150,- Dørene åbner 1/2 time før koncertstart
 
Foreningens priser er hævet til 250 kr. pr. halvår og 150 kr. pr. koncert.
 
Trio con Brio Copenhagen har i de senere år etableret sig som en af Danmarks mest efterspurgte ensembler både nationalt og internationalt. “En af vore mest celebre eksportvarer” som Michael Bo skrev i Klassisk.
Program: Haydn: G-dur Hob. XV:25 (all’ ongarese)Sjostakovitj: Trio nr. 2 i e-mol opus 67Mendelssohn: Trio nr. 1 i d-mol opus 49

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php