Syv stærke fynske musikere maler med den brede pensel

24. november 2010


Guitaristen og kapelmesteren Simon Krebs står på scenen i Giant Steps torsdag aften i selskab med sin 7tet
www.giantsteps.dk


I 2009 blev den talentfulde guitarist og komponist Simon Krebs velfortjent kåret som Årets Fynske Jazzmusiker, og næsten samtidig udgav han debutpladen BLUR, som klart beviser, at ung fynsk jazz kan noget i disse år. CD’en fik da også flere roser med på vejen af anmelderne, og det gav naturligvis Krebs lyst til at komme ud at lufte musikken på landets spillesteder.

Nu er turen så kommet til Giant Steps nærmere bestemt torsdag d. 25. november, hvor det bliver til en koncert på foreningens faste spillested Arne B. Og der er al mulig grund til at tage godt imod den Simon Krebs og hans stærke besætning, der bl.a. bringer den anerkendte trompetist Mads la Cour tilbage til fødebyen, ligesom bassisten Andreas Lang vender hjem for en aften fra avantgardescenen i Berlin.

Med orkesterlederens egne vitale og inspirerende numre, der vidner om stor kreativitet, maler han med den brede pensel fra en mangefarvet palet af pulserende
”new yorker-jazz”, balkan, folkemusik, indierock og dansk salmetradition.
De medvirkende er desuden Tomasz Licak: sax, klarinet, Bartlomiej Wawryniuk og Rasmus Fribo: sax  samt Tune Madsen: trommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php