11.900 km på mountainbike gennem Afrika

21. januar 2011


Eventyreren Lone Sand gæster Naturama torsdag d. 27. januar. Her fortæller hun om turen på mountainbike fra Cairo til Cape Town.  

Foredrag med Lone Sand på Naturama 27.01. kl.19-21
 

I 2009 deltog Lone Sand i mountainbike-løbet ”Tour d’Afrique”. Turen tager fire måneder, er 11.900 km lang og kører gennem 10 afrikanske lande. Lone Sand fortæller og viser billeder fra turen, der kommer forbi antikke templer, gennem nationalparker, forbi fødderne af Kilimanjaro, langs Etiopiens Simian-bjerge og på grænsen af Botswanas Kalahari-ørken.
 

Det er en fortælling om at opleve Afrika fra en cykel og om at være med i et uforudsigeligt cykelløb, der presser psyken og fysikken til det yderste. Hvordan forbereder man sig på at konkurrere 11.900 km på cykel på langs af et af jordens smukkeste og vildeste kontinenter, hvor alt er muligt?
 

En sand jernlady
Lone Sand har i mange år tilbragt utallige timer i skoven, på vandet, i bjerge og ørkener bl.a som triatlet, havkajakroer og mountainbiker. Det er de lange ture, oplevelsen og spørgsmålet, om det kan lade sig gøre, der driver hende.  Foruden turen gennem Afrika på cykel i ”Tour d’Afrique” har Lone Sand også været Danmark rundt i havkajak.  

Naturfaglige foredrag

Foredraget er det første af i alt ti foredragsaftener på Naturama. Emnerne spænder vidt. Fra marathon i Afrika og hvidhvalsjagt fra kajak til Danmarks Ekspeditionen og masseuddøen. Blandt de øvrige foredragsholdere er Jens Fog Jensen, Richard Østerballe, Mogens Trolle og John Andersen. Alle foredragene kan ses på www.naturama.dk   

Billetpris
Prisen er 60 kr. pr. person. I prisen er kaffe og kage inkluderet. Billetter til foredraget sælges i Naturamas billetsalg tirsdag-søndag kl. 10-16. Billetter kan også reserveres på T 6221 0650.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php