Vinterjazz 2011 står for døren

26. januar 2011


MC Einar feat. KunTakt, kan opleves til Giant Steps koncert den 29.januar på Arne B.
www.giantsteps.dk

Giant Steps på startbanen med 2 koncerter.

Der bliver gang i den på Giant Steps’ faste spillested Arne B, når den aktive musikforening skyder Vinterjazz 2011 i gang med hele 2 koncerter i samme uge.
 

Torsdag d. 27. januar står nogle af landets tunge musikdrenge for åbningskoncerten, og med sig har de alle kærligheden til Weather Report. I en hyldest til det legendariske band fra 70’erne og 80’erne sætter aftenens band Weather Report Tribute alt over styr og begiver sig helhjertet ud i medrivende genfortolkninger krydret med egne tributes.
 

/
Weather Report blev, med de to helt centrale figurer tangentspilleren Joe Zawinul og saxofonisten Wayne Shorter, banebrydende og eksponenter for blandingen af jazz, rock, funk og verdensmusik.
Begge komponerede til gruppen, og der var tale om et af de mest frugtbare og langvarige samarbejder i jazzens historie.  

Nu kan publikum dufte til Zawinul’s og Shorter’s musikalske univers, når aftenens fem fortræffelige instrumentalister giver deres versioner af kendte numre som Black Market, Gibraltar, Lucitanos og Birdland. Weather Report Tribute havde premiere i det genåbnede Jazzhus Montmartre i efteråret, hvor et begejstret publikum fik, hvad de kom efter.
 

Bandet består af Jørgen Emborg: klaver, keyboards, caxixi – Simon Spang-Hanssen: sax, fløjte
Bo Stief: bas – Niclas Campagnol: trommer – Ayi Solomon: percussion.
 

Allerede 2 dage efter lørdag aften d. 29. januar er Giant Steps klar igen. Her er musikken lagt i hænderne på MC Einar feat. KunTakt. Godt 20 år efter Einar Enemark bedre kendt som rapperen MC Einar toppede hitlisterne med “Jul – Det’ Cool”, “Poptøs”, “Ahr Dér” og mange flere, er den kendte frontmand tilbage i storform – og nu med jazzmusik som omdrejningspunkt leveret af den solide trio KunTakt, der i flere år har
udforsket genrens mange udtryksformer. I tæt samarbejde med MC Einar er det blevet til en ny pose kompositioner, hvor rap slænger sig op af energisk jazz med referencer til hiphoppen og poppen i form af tunge backbeats og fængende omkvæd.  

Det er rap med moderne poetiske tekster,  skrevet af bl.a. Rune T. Kidde og Per Vers. Nummeret ”Einar 2.0” handler om vejen fra stjernerne til bunden af det danske samfund og turen opad igen. Et andet hylder kærlighedsgudinden Afrodite, mens et tredje sender H.C. Andersens ”Den lille pige med svovlstikkerne” ind i et af nutidens hverdagsscenarier. Alt sammen formidlet med indlevelse og erfaring af en moden rapper og en munter ordekvilibrist.

Bag trioen KunTakt står Anders Bast: sax, keyboards, kor – Jens Kristian Andersen: bas, kor – Thomas Præstegaard: trommer, kor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php