By og Land- Sydfyn lægger op til højhuspolitik

4. april 2008


I 2005 fik By og Land- Sydfyn indskrevet arkitekturpolitik som et mål i kommuneplanen for Svendborg Kommune.
Foreningen er i dag repræsenteret i en nedsat referencegruppe under Udvalget for Miljø- og Teknik som arbejder med en konkretisering af en arkitekturpolitik.
Udgangspunktet tages i den nationale arkitekturpolitik, i erfaringer fra forskellige kommuner (bl.a. Vejle og Helsingør) som har arbejdet med en vedtaget politik i en årrække. Der stiles mod en politisk vedtagelse af Arkitekturpolitik for Svendborg Kommune før sommerferien i år, med henblik på at resultatet efterfølgende indarbejdes i den kommende kommuneplan. Bestyrelsen i foreningen har som et led i dette arbejde fremsendt et oplæg til en egentlig højhuspolitik som et delelement i arkitekturpolitiken, med reference til en vedtaget højhuspolitik udarbejdet for Århus kommune i 2001
Download som Pdf. fil By og Land- Sydfyns udtalelse her, eller læs nederst i dette indlæg:

Udtalelse Højhuspolitik

Se også:
Højhushåndbog – Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse

Bilag til kommuneplan og højhuspolitik
                                                

Hvornår er der tale om et høj(t)hus? Og hvilke parametre er afgørende inden man beslutter at gå i højden med et byggeri.

Flere faktorer spiller ind, først og fremmest er det afgørende om de byarkitektoniske potentialer og kvaliteter er tilstede for at bygge højt. En anden faktor er om byens borgere ser høje huse som en del af et positivt svar på byens fremtid.
 

Det kan derfor være en god ide, at formulere en højhuspolitik, som understøtter byens identitetsgrundlag og de værdier og visioner som kommunen har for byens udvikling.
Ved en formulering af en højhuspolitik for en by er det afgørende for hvordan høje huse indgår – eller ikke indgår i vores byer og landskaber. 

Tre afgørende punkter er vigtige at tage med i betragtningerne:
1)      Husets scala i forhold til menneskets
2)     
Husets proportioner
3)     
Husets relation til omgivelserne 
Der kan være flere grunde til at bygge højhuse. Her nogle eksempler:


1) Symbolik.
Høje huse kan signalere økonomisk styrke og ideologisk magt. Kirketårnene symboliserede ”den åndelige magt”. Slottene den statslige magt eller adelens magttegn. Rådhuset – den kommunale eller borgerskabets magt, et udtryk for dynamik og vækst.  
2) Økonomi.
Et højt hus giver en høj udnyttelse af mange kvadratmeter, med muligheder på attraktivt beliggende grunde. Udsigtslejligheder kan skabes på områder hvor der sædvanligvis ikke er særlig gode udsigtsforhold.
 
3) Miljø- og bæredygtighed
Landskabet beslaglægges gradvist af byvækst. Eksempelvis beslaglægger byudviklingen i Tyskland hver dag 120 hektar jord. Høje huse efterlever i et vis omfang EU`s Miljøagentur`s målsætninger om, at udnytte EU landenes landskabs- og naturressourcer bedre, som led i en bæredygtig byudvikling.  
4) By- og landskabsarkitektur.
Et ønske om et særlig byarkitektonisk udtryk. Det danske landskab er kendetegnende ved en masse små variationer, hvor hver enkelt by afspejler historie og udvikling i små betydningsfulde nuancer. Disse små variationer kræver særlig opmærksomhed, når noget nyt tilføjes. Nærmiljøerne spiller derfor her en væsentlig rolle. 

Den høje bygningstypologi er ikke typisk i den traditionelle Skandinaviske byggestil. Det er derfor vigtigt, at der tages politisk og planlægningsmæssig stilling til en lang række ting om hvor, hvornår og hvordan høje huse kan være tilpasset en positiv udvikling for byen.
 

Hvad skal derfor overvejes i startfasen af processen:
          
Hvilken identitet har byen, og/eller hvilken ønsker man?
         
Hvilke kvaliteter og særlige kendetegn er registreret i byen?
         
Hvilke sociale og kulturelle forandringspotentialer i byen kan understøtte højdebyggeri?
          br>

Bidrager høje huse til en oplevelsesrig og levende by?
 
Det er ligeledes meget vigtigt at kigge på byens omdannelser og sociale liv. Byen skal opfattes i det horisontale gadeblik, altså hvordan den enkelte borger visuelt oplever byen. Det er derfor væsentligt, at byplanlæggeren flytter sig fra det traditionelle ”ovenfra-perspektiv” og i stedet søger ind i nærmiljøerne, hvor hverdagslivet udspilles i det område hvor et planlagt højdebyggeri er på tale. Det er langtfra kun de arkitektoniske eller formgivningsmæssige forhold som er væsentlige i sådanne processer.
 
Et behov for en højhuspolitik opstår sædvanligvis når nogen ønsker at bygge i højden, og ud over de normale rammebestemmelser i et givent område i byen.
En højhuspolitik bør derfor indeholde en forudsætningsdel, som nøje beskriver kommunens visioner og generelle holdninger til høje huse. Ligeledes bør der udarbejdes en vurderingsdel, hvor kommunen vurderer hvilke konsekvenser konkrete forslag til højhusbyggerier i kommunen vil medføre. 
En højhuspolitik kan eventuelt udarbejdes i en særskilt handlingsplan, som på sigt kan indarbejdes i kommuneplanen. Den kan f.eks. være et delstykke af kommunens overordnede arkitekturpolitik, som på baggrund af en række byanalyser og byens særlige kendetegn, ligger til grund for hvilken identitet og profil byen ønskes skal fremstå i.
 
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn – Marts 2008


Kildemateriale: Højhuspolitik for Århus kommune – tillæg nr. 84 til kommuneplan 2001
                      
Højhushåndbog – Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php