Unge i Svendborg udvikler iPhone applikation

8. marts 2011


Peter Mortensen, HTX studerende ved Svendborgs Tekniske Gymnasium, fører sammen med Svendborg Biblioteks ungegruppe biblioteket ind i iPhone-tidsalderen med udvikling af en applikation til iPhone.
(Foto: mitsvendborg.dk)
www.imakezapps.com



Download applikationen til din iPhone her

Facebook siden Walkie Talkie
Læs også: Blogs som ideudviklingsværktøj


Det kan vise sig at være en rigtig god ide, at invitere brugerne med i en produktudviklingsproces. Og det er præcis hvad Svendborg Bibliotek har gjort med initiativet med den nye ungegruppe, som skal hjælpe med at udvikle biblioteket i en tidssvarende retning. Ungegruppen har netop ideudviklet en iPhone applikation som giver adgang til services fra bibliotekerne i Svendborg Kommune.



AF CHRISTIAN DAN JENSEN
mitsvendborg@gmail.com



Peter Mortensen og Christian Sørensen er HTX studerende ved Svendborgs Tekniske Gymnasium på mat-it linien. I deres fritid har de hjulpet Svendborg Bibliotek med at lave en applikation til Iphone, så biblioteket teknologisk kommer mere i takt med tiden, i forhold til de unges livsstil og ønsker.


Peter Mortensen, som er ideemanden bag applikationen, er samtidig med i bibliotekets ungegruppe, der har til formål at gøre biblioteket endnu mere attraktivt for unge. Peter udbreder bibliotekets ideer og tiltag, og Christian er programmøren, der har lavet applikationen til Iphonen.


Hvad er en applikation?

En applikation er i computer-/datalogi-terminologi et program, der tjener et brugerformål. Der findes flere hundrede tusinde tilgængelige applikationer til iPhone via Apples App Store. Mange af disse applikationer, kan downloades gratis, eller købes  til ganske små én eller  to-cifrede beløb. Applikationerne på App Store  er opdelt i kategorier, og ideen med dem er en let tilgængelig software, som kan gøre din hverdag både lettere, sjovere  og mere oplysende. Udviklingen af applikationer til iPhone og Android smartphones er eksploderet de seneste år. Apples populære iPhone sparkede for alvor gang i salget af programmer i 2008. I dag findes der knap 200.000 programmer til telefonen, som er blevet downloadet over fire milliarder gange af brugere over hele verden.


Svendborg Bibliotek med helt fremme

Med den nyudviklede Bibapp, som applikationen hedder, kan man nu fra sin Iphone få adgang til Svendborg Biblioteks services. Således kan man ved gratis at downloade Bibapp til sin iPhone opnå let tilgængelig søgning af bøger, film og musik, eller få et hurtigt overblik over bibliotekerne i Svendborg Kommunes mange aktiviteter. Svendborg Bibliotek er med deres applikation det 4. bibliotek i landet der kan give sine brugere en hurtig og effektiv betjening over Iphone. Men det vidste de to unge ideudviklere intet om da de gik i gang med at programmere.


- Vi vidste faktisk ikke at der var lavet tilsvarende andre steder i landet, siger Peter Mortensen, og tilføjer, at udviklingen ikke stopper her.
- Nu tager vi skridtet videre, og tilbyder samme applikation til alle de øvrige biblioteker på hele Fyn, siger den unge HTX studerende, som også arbejder på at lave en tilsvarende applikation til android smartphones.
- Applikationen til android kommer ud lige efter sommerferien, fortæller Peter Mortensen til mitsvendborg.dk.


Unge indsatsgruppen
Selvom det er Peter Mortensen og Christian Sørensen som har programmeret og færdigudviklet Bibapp, så er produktudviklingen fundet sted i bibliotekets ungegruppe. Her præsenterede de to unge HTX studerende deres ide, og gruppen arbejdede videre med den.


- Det handler om at forene de gamle services med de unges livsstil, siger børnekulturkonsulent Anne Bertram fra Svendborg Bibliotek, og fortsætter: – Vi er utroligt glade for de to elevers nyudvikling, der i øvrigt kun koster biblioteket et symbolsk beløb. Vi vil gerne fremover indgå i lignende samarbejder, hvor det er de unge brugere af biblioteket, som er med til at skabe og opfylde egne behov. De unge er meget dedikerede – super hurtige og dygtige, lyder de rosende ord fra Anne Bertram.


Onsdag den 9. marts kl. 19.30-22 vil Peter Mortensen holde et oplæg på Svendborg Bibliotek om, hvordan man selv kan programmere App’s.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



ERHVERVSKLUBBEN
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php