Torsdag aften d. 31. marts bliver der også noget for øjnene, når Giant Steps giver plads til flamencodanserinden Selene Munoz.
www.giantsteps.dk
Det dansk-spanske band Club Del Rincón giver koncert i selskab med flamencodanserinde.
Den nye dansk-spanske supergruppe Club Del Rincón, som her i foråret for første gang drager på turné, lægger vejen forbi Giant Steps torsdag d. 31. marts. Et enestående projekt der er skabt i mødet mellem spansk flamenco, international jazz samt latinamerikansk musik, og som involverer en håndfuld højt respekterede kunstnere. Initiativet er taget af den kendte danske trommeslager Jonas Johansen og en af de virkelige store flamencobassister Pablo Martín-Caminero.
Det frugtbare samarbejde kan nu for alvor opleves i form af Club Del Rincón suppleret med den talentfulde og prisbelønnede danserinde Selene Muñoz. Dertil kommer to originale og overlegne medspillere guitarist Juan Antonio Suarez fra Sevilla i Spanien og vor egen saxofonist Lars Møller.
En helt speciel sansefuld aften med en helt egen klang venter forude – hvor jazzens solide grooves og dens luftige funky feeling lægger sig op ad flamencoens temperamentsfulde og sensuelle udtryk.
Seneste kommentarer