Kulturel fredagsbar på Svendborg bibliotek

18. oktober 2007


















18.10.2007

Fredag d. 26. oktober blænder Svendborg Bibliotek op for fem spændende fredage.
Fem fredage i træk holder Svendborg Bibliotek ekstraordinært åbent fra kl. 16.30 til 19.30. Biblioteket tager tråden op fra de kulturelle fredagsbarer, som blev afholdt sidste efterår i Harders Gård.
Fredagene vil blive en blanding af debat, underholdning og hygge. Et gennemgående træk vil blive et ”Speakers Corner”, hvor man kan give sin uforbeholdne mening tilkende – enten til aftenens tema eller hvad man i øvrigt har på hjerte.
Biblioteket vil på disse aftener være åbent for alle, men man kan ikke regne med at få vejledning, dog vil udlånsmaskinerne være åbne således, man selv kan låne sine materialer.
Biblioteket håber, at rigtig mange vil kigge forbi og få en hyggelig aften.
Fredag den. 26. oktober/visioner for fremtidens Svendborg.
Den første fredag vil blive d. 26. oktober, hvor Kulturudvalget er inviteret til at give deres visioner for fremtidens Svendborg. Herefter vil biblioteket få besøg af verdensstjerner inden for jazzverdenen. Det er Morten Øberg, Mads Vinding og Bent Lundgaard som spiller til caféhygge.
Fredag den. 2. november/Hvad med Svendborgs historie?
Fredag d. 2 november vil museumsinspektør Per O. Thomsen fra Svendborg Museum fortælle om de udgravninger, der har fundet sted i det sidste halve år i Svendborg og om, hvad det betyder for Svendborgs historie. Musikken bliver denne aften leveret af Micael Castor, som sammen med vennerne har udgivet en meget anmelderrost cd med arbejdersange ”Fra os til jer”. Denne aften optræder han sammen med Ole Rolf Larsen, Irina Strange og Jørn Nielsen.
Fredag den. 9. november / Fantasy og børns læselyst.
Der vil med denne fredagsbar blive sat fokus på fantasy som genre med appel til børn – og ikke mindst børn med læsevanskeligheder. Forfatteren Josefine Ottesen fra Svendborg og Helen Schrøder fra Baggårdsteatret går i dialog og lægger bagefter op til debat. Jan Schønemann og Erik Sørensen vil levere det musikalske indslag

Fredag d. 9. november / Harry Potter-aften.
vil blive helt speciel, da den lægger op til at den sidste Harry Potter bog (på danske) bliver frigivet kl. 24. Et særskilt program vil blive offentliggjort senere. Men det ligger fast, at det vil starte kl. 20.30 og kulminere kl. 24, hvor bogen vil være til salg, så alle byens børn og barnlige sjæle vil kunne få læsestof til weekenden.

Fredag den 16. november / Kulturbytte i Svendborg.

Fredag d. 16. november har temaet ”Kulturbytte”, hvor biblioteket i samarbejde med Kulturelt Samråd vil præsentere musik, dans og debat fra mange af de indbyggere i Svendborg, som har en anden etnisk baggrund, men da der er tale om et kulturbytte vil der også være dansk folkemusik.
Fredag den 23. november / at være ung i Svendborg.
Den femte og sidste fredag – d. 23. november har Svendborgs unge som tema. Her vil lokale ungebyde på både rock og hip hop, graffiti og en debat med repræsentanter fra bl.a. Ungdomsrådet om de unges vilkår i Svendborg.
Biblioteket lægger med disse fredage op til nogle fantastisk spændende aftener, åbent for alle, som har lyst til at overvære diskussioner over aktuelle problemstillinger, selv tage del i debatten og i øvrigt høre god musik eller bare hygge sig.

Med venlig hilsen

Jens. Chr. Horn Andersen
Filial og Arrangementschef, Svendborg Bibliotek
http://www.svendborg-bib.dk/

-Vi står selvfølgelig altid til rådighed med yderligere oplysninger og hjælp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php