”Grimme ællinger” bliver til smukke svaner på Tåsinge

10. juni 2011



Journalist Grete Kronborg og centerleder Kasper Føns til ’bog-release’ for bogen ”Godt på vej – tændt på livet”
(Foto: mitsvendborg.dk)


”Folk tror ofte, at her går Rainman og hans bror. Og det er helt forkert”, siger leder af Centerafdelingen Sundhøjskolen, som netop har udgivet bogen ’Godt på vej – tændt på livet’.
 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
>Centerafdelingen Sundhøjskolen udgav den 26. april bogen ’Godt på vej – tændt på livet’. Bogen er sendt på gaden for at give en større kreds af forældre, samarbejdspartnere og politikere indsigt i livet og det pædagogiske arbejde på en skole for børn med særlige behov.
– Folk tror ofte, at her går Rainman og hans bror. Det er helt forkert. Eleverne på Centerafdelingen Sundhøjskolen er ikke autister, men har det som kaldes gennemgribende udviklingsforstyrrelser med autistiske træk, forklarer leder af Centerafdelingen, Kasper Føns.

Centerafdelingen Sundhøjskolen, som er et specialpædagogisk skoletilbud for op til 60 elever med gennemgribende eller omfattende udviklingsforstyrrelser, har fået udarbejdet bogen i samarbejde med journalist Grete Kronborg, der siden den allerførste kontakt i november 2010 har interviewet tidligere elever fra Centerafdelingen og deres forældre. De fortæller om gode og dårlige erfaringer fra især skolelivet, årene i Centerafdelingen og tiden efter.

– Det handler om inklusion, mangfoldighed og anerkendelse. Og så er hovedformålet med bogen at få fremmet forståelsen for diagnosen, forklarer Grete Kronborg og fortsætter:

– At arbejde med ”Godt på vej – tændt på livet” har været en berigende proces. Det er utroligt livsbekræftende at være sammen med unge mennesker, der trods svære odds, er lykkedes at blive hele mennesker med en imponerende selvindsigt og mod til at ville livet og bruge deres styrker på bedst mulig måde, siger Grete Kronborg.
 

Vidensdeling fremmer forståelsen

Centerafdelingen Sundhøjskolen ligger i Svendborg Kommune og modtager elever fra hele det syd- og midtfynske område fra børnehaveklassen til 10. klassetrin.
Centerafdelingen blev i april 2010 udpeget som ”Månedens gode eksempel” af Undervisningsministeriet i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Begrundelsen var, at Centerafdelingens projekt er et godt eksempel på, hvordan vidensdeling kan fremme forståelsen for børn med udviklingsforstyrrelser – og være med til at sikre dem de bedst mulige rammer samt øge rummeligheden i folkeskolens almene undervisning.


Er du interesseret i at købe et eller flere eksemplarer af bogen, kan du rette henvendelse til Centerafdelingen Sundhøjskolen på 6223 4722 eller maile til skolens sekretær
Inge.bach@svendborg.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php