Maleworkshop for hele familien på Naturama

26. maj 2011


Ryan Van Vo fra Hømarkskolen har tegnet den flotte tegning, som vises på den aktuelle børnekunstudstilling “Mellem Himmel og Hav”.
www.naturama.dk

Børns Voksenvenner arrangerer i samarbejde med kunstmaler Vibeke Vesta en maleworkshop på Naturama søndag d. 29. maj kl. 11-15. Børn og voksne inviteres til at male deres eget billede. Der er masser af inspiration at hente på den aktuelle børnekunstudstilling, hvor mere end 850 børn fra børnehaver, skoler og SFO’er i Svendborg Kommune deltager med kunstværker over temaet ”Mellem Himmel og Hav”. Kunstværkerne ses i en skøn blanding med Naturamas dyr til vands, til lands og i luften.
 

Der vil være lærreder og farver til rådighed, ligesom kunstneren Vibeke Vesta giver gode råd undervejs. Alle deltagere opfordres til at sætte deres aftryk på et stort maleri, som efterfølgende kommer til at pynte væggene et års tid hos Svendborg Sparekasse. Banken har på forhånd sikret sig maleriet og dermed støtter de Børns Voksenvenner i Svendborg.

Arrangementet er gratis, når entréen til Naturama er betalt. Børn og unge (0-17 år) samt klubmedlemmer har gratis entré.
 

Vibeke Vesta er kunstmaler, bosiddende i Svendborg, og har i en række år arbejdet med ledelse, salg og markedsføring i virksomheder som A.P. Møller, Tivoli og TDC. Hun er uddannet på skolen for kreativ udvikling og har desuden modtaget privatundervisning. Det ligger meget Vibeke Vesta på sinde, at hendes arbejde støtter godgørende aktiviteter. F.eks. går en del af salgsprisen på hendes værker til velgørende formål. Børns Voksenvenner er et landsdækkende netværk af frivillige voksne med tid og overskud til at engagere sig i børn, der kun har en spinkel kontakt til voksne. Landsforeningen Børns Voksenvenner er paraplyorganisation for 32 lokale foreninger/styregrupper af Børns Voksenvenner, som siden 1990 har etableret venskaber mellem ressourcestærke voksne og børn fra 6-7 års alderen og opefter, som har brug for mere voksenkontakt end den, de oplever i dagligdagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php