Det gode liv på Sydfyn 2031

28. maj 2011


Forfatter Josefine Ottesen skriver om ‘Det gode liv på Sydfyn’ her på mitsvendborg.dk.



‘Det gode liv på Sydfyn’
AF JOSEFINE OTTESEN

Skovballen 15.maj 2031

Vågnede ved fuglesangen, men måske er det også på grund af jet-laget. Solen er kun lige stået op. Det er lang tid siden jeg har været bortrejst i flere dage, de fleste møder med firmaet klares heldigvis med videokonference. Men det var skønt at være tilbage i Shanghai – duftene, lydene og folkemylderet får man jo ikke med. Alligevel er jeg glad for, at vi ikke bor derude mere. Det har været fantastisk at få en international uddannelse. Det bør alle unge have mulighed for. Verden er jo så lille, og vi er så afhængige af hinanden, at det er nødvendigt, at vi udnytter enhver mulighed for at udvikle forståelse og indsigt med andre. Den kulturelle mangfoldighed i Shanghai er unik, og måden det kinesiske uddannelsesystem har forstået at slå bro mellem vestlig viden og orientalsk tankegang er virkelig interessant, selv om samfundssystemet stadig lider af et voldsomt demokratisk underskud.

Da Emma begyndte at snakke om at tage til Danmark, var jeg først modvillig. Jeg er trods alt vokset op i New Delhi og har aldrig haft lyst til at flytte på landet. Mine bedsteforældre var fattige bønder, og jeg har kun besøgt dem ganske få gange. Min far brød sig ikke om at blive husket på hvilke kår, han kom fra.
Men da hun blev gravid med Michael og samtidig blev tilbudt en stilling i økonomiafdelingen i cooperativet her i området, satte hun mig stolen for døren. Hendes søster havde overtaget bedsteforældrenes forpagtning af slægtsgården otte år før, og vi havde været på besøg et par somre, så jeg kendte godt området. Somrene her i DK er helt bestemt mere behagelige end både i Shanghai og Delhi. Vintrene kan til gengæld godt være lidt lange, når man er vokset op i et tropisk klima.
I nat, da jeg kørte hjem fra Nyborg, stod den ene æbleplantage efter den anden som sølvhvide brus i natten. Der var tre andre fra området med samme tog, så vi kørte sammen i elbilen. Vi havde alle sammen tjekket ind på borgerkontoen og vi vidste hvem hinanden var, men det var nu ikke meget vi snakkede. Vi var trætte.
Jeg  var den, der boede længst ude, så jeg kørte bilen hjem og her står den, indtil den bliver hentet af andre, der skal bruge den, eller af én af kurererne. Michael og Kiah vil sikkert gerne have, at jeg kører dem i skole, men jeg har meldt mig som cykelguide her til morgen – de må nøjes med at følges med mig ad cykelstierne. Jeg glæder mig til at kunne se vand hele vejen rundt, når vi kommer op på Bregningebakken. Det er nok den vildeste luksus for mig efter de mange år i storbyer.Der er en del andre børn, der skal hentes, så vi skal tidligt af sted. Turen op til Lundby skole henover et forårsgrønt Tåsinge er skøn, og samtidig får jeg fyldt lidt på min borgerkonto. Den trænger til det, kunne jeg se, da jeg bookede bilen på nettet. Det koster en hel del på forbrugskontoen, når vi bruger delebilerne, og jeg kunne se, at Emma både havde haft rengøringshjælp og også havde ladet sig overtale nogle af dagene til at køre børnene i skole. Men det har også regnet kraftigt, kunne jeg forstå på deres beskeder. Men det er godt for afgrøderne – måske bliver området ligesom sidste år næsten selvforsynende med frugt og grønt. Det ville være skønt. Det er jo langt billigere at købe de momsfrie lokalproducerede varer frem for at skulle betale både moms og transport for den samme type varer, der bare er produceret udenfor 100 kilometers grænsen.
Jeg er spændt på at høre, hvad Michael siger om Rantzausminde skole. Som alle andre femteklasser har han har været på prøveforløb i tre dage på den skole, som han overvejer at tage overbygning på. Han er vist ret sikker på at han vil vælge jord-til-bord linjen på udeskolen, når han skal skifte efter sommerferien. For ham har det været helt rigtigt, at vi flyttede hertil. Jeg tror, han er den med den største borgerkonto i familien, fordi han tilbringer næsten al sin fritid  hos moster Sarah.  Hun siger, at han er en virkelig god hjælp – både til det rent praktiske med fingrene dybt begravet i jorden, men også i forhold til de elektroniske styreprocesser i produktionen. Han har vist nemmere ved den del end Sarah. Egentlig er det jo ikke så mærkeligt at det fanger ham. Ingen af os skal ret mange generationer tilbage, før vi når tilbage til slægtled, der levede af det krævende og livsnødvendige job at dyrke jorden.
Kiah er det derimod lidt svært at se, hvor hun kommer til at tilbringe sine 6 år i overskolen. Hun er meget interesseret i Skårup skole, der er tilknyttet Kulturkærnen i Skårup. Det er forbløffende, at området har tiltrukket så mange kreative arbejdspladser. Noget af det skyldes naturligvis den lave husleje i det gamle seminarium, og den gode elektroniske infrastruktur, men det har helt sikkert også haft betydning, at Pixar valgte at opkøbe dele af Lohals og Stoense for at skabe produktions- og bofaciliteter for en del af deres medarbejdere. Det havde de nok ikke gjort, hvis ikke lavbroen mellem Lundeborg og Lohals var blevet etableret. Det var første fase af det nye trafiksystem, der med broer og tunneller forbinder Fyn, Langeland og Ærø med Lolland. Så vidt jeg har forstået har det ændret livet totalt på øerne. Nu er der igen masser af liv af tilflyttere og folk, der vender hjem for at leve og arbejde i det smukke område. Der er etableret mange gode arbejdspladser både i forbindelse med energiproduktion fra havmøllerne og de store solfangersystemer, men også den økologiske dyrkning af krydderurter og bær, som øernes mikroklima jo egner sig så glimrende til.Det var godt, at området kendte sin besøgelsestid og sørgede for, at de historiske bygninger blev tilbudt til næsten ingen penge, da Pixars beslutning blev offentliggjort. Det satte simpelthen en hel lavine i gang af tilflytning og etablering af mindre kreative virksomheder, der arbejder med innovation og specialopgaver. Den slags virker jo selvforstærkende, så det gamle seminarium har nu flere scener, gallerier og atelierer, forlagsvirksomhed, musikstudier og spillesteder. En del af det har tilknyttet international forskning og det gør det bestemt ikke mindre spændende.
Men det er jo ikke kun de stærke professionelle miljøer, der trækker skatteydere til. Det har helt sikkert også haft stor betydning, at Sydfyn kunne tilbyde det gode liv med stærkt fællesskab, let tilgængelig natur, gode skolesystemer og lokale fødevareprodukter af høj kvalitet. De faciliteter er simpelthen nødvendigt for at få den produktive aldersgruppe til at slå sig ned. Sådan var det ikke tidligere, men nu er der rift om arbejdskraften, og Sydfyn var tidligt ude med visionerne. Beslutningen om at omdanne området til nationalpark var startskuddet til den samlede vision om Sydfyn og øerne som et bæredygtigt og produktivt erhvervs- og livsalternativ til storbyerne. Senere er der en del andre udkantsområder, der har brugt nogle af de samme ideer – selvfølgelig hjulpet på vej af de nye tiltag fra nationalt og overnationalt plan om momsfritagelse for lokalproduktion af fødevarer og tilladelse til mindre bæredygtige produktionsenheder i landzonen. Op til 50 medarbejdere hvis produktionen er baseret på forarbejdning af lokale råvarer eller underleverancer til lokale erhverv. Alle de nye virksomheder har skabt en utrolig innovation og selvfølgelig hjælper det på bredden af arbejdskraft, at så mange forskningsafdelinger også er blevet flyttet ud i området. Det giver en unik mulighed for tæt kontakt mellem praktikere og teoretikere. Hele udviklingen siden kommunalvalget i 2011 har betydet en kolossal forskel hernede. I stedet for at rejse væk for bestandigt rejser de unge ud for at få en uddannelse, men vender så tilbage, når de stifter familie. Mange af dem arbejder ligesom jeg for multinationale firmaer, hvor geografiske afstande ikke er noget problem, når den elektroniske infrastruktur er så god som her. Andre får arbejde i den mangfoldighed af arbejdspladser, der har været konsekvensen af den aktive erhvervspolitik. En del er selvfølgelig tilknyttet det kreative felt eller det omfattende jordbrug og de virksomheder, som det afføder, andre bliver ansat i forbindelse med de store renovationsarbejder af gamle herregårde, der både kræver gode håndværkere med viden om gammelt håndværk, men også højtuddannede tekniske eksperter, så kulturarven kan bevares og benyttes bæredygtigt. Det er ret utroligt at se hvor meget liv, der er i de gamle træskibe og de smukke bygninger, når de bliver renoveret på den rigtige måde. Og fødekæden er jo ubrudt: Håndværksoverbygningen på Vestre skole er nationalt og internationalt anerkendt for deres innovative tilgang til eleverne, der søger videre på både praktiske og teoretiske uddannelser.

Jeg har forstået på Sarah, at det var en svær pille at sluge for jordejerne, da staten eksproprierede al deres jord i forbindelse med nationalparken, men da de først havde fået erstatningen og mulighed for at forpagte deres egen jord for 1 kr. om året mod at dyrke den bæredygtigt, kom der virkelig gang i de gode ideer. Som Sarah siger. ”Man er landmand fordi man elsker jorden, så selvfølgelig vil man helst dyrke den, så den bliver rigere og mere frugtbar. Ingen landmand ønsker at ødelægge jorden.”
Det hjælper selvfølgelig også på incitamentet til at flytte til området, at enhver tilflytter automatisk får en dobbelt portion borgerpoint de første fem år, så det kan virkelig godt betale sig – det gælder naturligvis også dem der kommer tilbage, hvis de har været væk mere end 5 år. Det er forbløffende enkelt med den nye teknologi at logge sig på og både fylde på og bruge af sine point. I begyndelsen havde jeg lidt svært ved at acceptere, at man fik point for almindelig hjælpsomhed, men jeg kan godt se nu, at det fungerer godt. Det styrker simpelthen fællesskabsfølelsen, fordi man ikke kan undgå at forholde sig til hinanden, når man hjælper til. Hvis du passer andres børn, optjener du point, hvis du træder til som sportstræner, cykelguide eller besøgsven, tikker der point ind på din konto, som du kan bruge til leje af elbil, hjælp til hus og have, barnepige, fællespisning ol. Næsten alle har mulighed for at bidrage til fællesskabet på den ene eller den anden måde, og selvfølgelig er der mulighed for fleksibilitet i forhold til alder og fysisk ydeevne. Sarah og Emmas mormor optjener point på selv at passe sin have og sit hus, selv om hun som 90-årig har ret til at få hjælp. Kiah elsker at besøge hende og sidde og tegne i haven, mens den gamle kone langsomt, men sikkert arbejder sig gennem staudebed og grøntsagshave.
Jeg var spændt på, om jeg ville kunne klare at lære dansk, da vi flyttede hertil. Alle taler jo glimrende engelsk, men jeg ville gerne yde den ekstra indsats at lære landets sprog, selv om det er kendt for at være vanskeligt. Der var heldigvis virkelig meget støtte at få for alle ved, at det gælder om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, hvis området skal klare sig i den internationale konkurrence.  Den forståelse betyder, at alle jeg mødte, da jeg kom hertil, var interesseret i at hjælpe mig, så de anstrengte sig virkelig for at forstå, hvad jeg sagde og hjalp mig, hvis jeg udtalte ordene forkert. Det er jo ikke svært at være fremmed, hvis man bliver mødt åbent med hjælpsomhed, og efter tolv år her på Tåsinge tænker jeg ikke mere over, om jeg snakker eller skriver dansk eller engelsk. Fra min studietid i Shanghai behersker jeg også mandarin, og det er der efterhånden også en del, der har lært, så alt i alt føler jeg mig ikke isoleret. Jeg kan naturligvis godt savne New Delhi, men det er mest min bror og hans familie, jeg har kontakt med, og de er flyttet til et område omkring Berlin. Med letbanen gennem tunnelen  til Lolland og derefter videre med tog over Fehmern-forbindelsen tager det ikke meget over 4 timer at komme derned.
Nå, nu kan jeg høre at børnene vågner. Jeg har savnet dem og glæder mig til at vise Kiah de eksotiske frugter, jeg har med hjem. Hun elsker den slags og plager ind imellem om, at vi skal købe nogen, når vi handler dagligvarer på nettet, men som regel siger jeg nej. De er alt for dyre, men det er de naturligvis ikke i Shanghai, hvor de bliver dyrket i området. Til Michael har jeg købet en af de nyeste gadgets til at spille på. Jeg kan ikke engang huske, hvad den hedder, men det ved han sikkert … 

Et svar til Det gode liv på Sydfyn 2031

  1. 4. juni 2011 at 15:21

    Det er godt tænkt, Josefine.
    Mere grøn energi !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php