Masser af varme sommerrytmer fra Jakadaba Orchestra

8. juni 2011


Jakadaba Orchestra er klar med stærke musikalske vitaminer lørdag aften d. 11. juni.
www.jakadaba.dk

Borgerforeningen fyldes med indtagende og inciterende verdensmusik
 

Det 10 -mand store lokale verdensmusik-orkester Jakadaba  Orchestra er på vej ud i sommerlandet med deres saftige afro- og salsarytmer til folket.
 

Første stop bliver i Kulturhus Borgerforeningen lørdag aften d. 11. juni kl. 20.30, hvor der venter svendborgenserne en forrygende musikalsk aften, der uden tvivl vil emme af
solbeskinnede strande og tropiske nætter, når Jakadaba-maskinen tonser af sted med  indtagende og farverige toner.
 

Skal de nye hotte Zumbatrin luftes, eller har man bare trang til en sprællevende sommerfest  i selskab med 8 musikere og to charmerende sangerinder, som kan deres kram, så er det altså nu bordet fanger.
 
Jakadaba Orchestra  dykker ned i algiersk pop, ghanesisk highlife, sydafrikansk jive og tager en smuttur over Atlanten til Cuba for at krydre repertoiret med en knivspids vuggende salsa – mens ensemblet tillige lader en nordisk jazz- og rocklyd skinne igennem, specielt i de originale kompositioner. 

De medvirkende er
Bitten Guldbjerg og Stine Dahlbæk Nielsen: vokal, Lars Rasmussen: guitar, Peter Bom Mikkelsen: keyboards, Thomas Eriksen: bas,  Mikkel Aagaard: trombone, Pjotr Egholm: sax, Asbjørn Kamban: trompet, Gert Hjuler: percussion samt Henrik Tap: trommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php