Gammelt værtshus får nyt liv i Svendborg

24. juni 2011


Far og søn, Rasmus og Thomas Johansen, åbner ny dørene for et ‘helt nyt værtshus’ i form af det gamle værtshus Hong Kong, som har gennemgået en større renovering.
(Foto: mitsvendborg.dk)


Alt er stort set skiftet ud i det gamle værtshus Hong Kong ved jernbanen i Frederiksgade. Et helt nyt koncept med live-musik og spændende specialiteter i barudvalget, er det gæsterne på det nye RASMUS, som stedet nu hedder, vil kunne komme til at opleve.
 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
mitsvendborg@gmail.com

– Vores tanker med stedet er at integrere værtshusmiljøet med nogle unikke produkter på hylden, samt med nogle gode oplevelser for gæsterne, fortæller Thomas Johansen, som sammen med sin far Rasmus Johansen driver Johansens Ejendomsselskab der ejer ejendommen i Frederiksgade 19, hvor værtshuset ligger. Men det bliver ikke far og søn man kommer til at se bag baren på RASMUS. De har nemlig allieret sig med erfarne folk fra restaurations- og værtshusbranchen i Svendborg til at bygge stedet op til noget helt nyt end det var tidligere.


– Hong Kong har jo eksisteret i rigtig mange år, og var et værtshus baseret på gode stamkunder. De er stadig meget velkommen på RASMUS, men man skal nok forvente at stedet vil blive noget anderledes end det tidligere har været, siger Thomas Johansen. Én af de ændringer man kan opleve er, at der vil komme en del live-musik, og tanken er at lave faste hverdagsaftener med visesangere. I week-enden vil musikken være mere varieret, men med mere rock og rul på programmet.
 

– Vi målretter konceptet efter de unge mennesker, og vi ønsker helt klart at synliggøre at her sker et skifte, forklarer Rasmus Johansen, som stedet forøvrigt er opkaldt efter. – Jeg var den eneste i bestyrelsen som stemte i mod navnet, griner han.
 

God rom og tequila
Udover musik og viser vil det selvsagt være baren som bliver omdrejningspunktet på RASMUS. Og her vil der være noget for den kræsne gæst. Med et nøje udvalg af gode rom, cognac, calvados og tequila vil RASMUS kunne tilbyde gæsterne specialiteter på barkortet som en væsentlig del af det at komme på det nyrenoverede værtshus.

– Der må gerne være et bredt udvalg for de ’voksne unge’, som gerne vil nyde en god rom på stedet, siger Thomas Johansen, og fortsætter: – På RASMUS skal det ikke handle om at få så mange breezere over baren som muligt, men om at have et mangfoldigt barkort som byder på noget ud over det sædvanlige. Det skal komme til at hedde sig, at her fås de bedste drinks i byen, smiler Thomas Johansen.
Udover specialiteterne i baren vil der i den helt rette værtshus-ånd være Happy Hour hver dag fra klokken 12 – 14.

Åbningsreception fredag den 1. juli
Selv om RASMUS allerede har haft åben et stykke tid mens renoveringen af stedet har været i gang, så er der officiel åbningsreception fredag den 1.juli fra klokken 17. Her vil der være gratis øl og grill i gården frem til klokken 19. Herefter fortsætter festen med masser af live-musik, blandt andet med Crap Pot Pete, som består af de to spillemænd Rasmus Dall og Henrik “Lazy” Vester. Desuden vil Folkeklubben komme og spille folk-poppet beatmusik på dansk.

3 svar til Gammelt værtshus får nyt liv i Svendborg

  1. Søren
    25. juni 2011 at 17:16

    Var nede og få en rom, super lækkert sted, det er et besøg værd – helt sikkert

  2. 28. juni 2011 at 09:19

    Tjek også RASMUS’s side på facebook: http://www.facebook.com/pages/Rasmus/207965602581706

  3. Alle de unge mennesker dernede
    25. juni 2019 at 19:37

    Hvis de nu havde sat prisen ned på en rasmus, kunne det være at jeg havde givet dem 10/10, men fordi jeg nu skal betale for kaffe(!) og VAND(!!), og en spillebajer ikke gælder rasmus-øl længere(!!!), giver jeg dem et stort, stort 4/10!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php