Anerkendt maler udstiller i Borgerfore​ningen

25. juni 2011


Kunstneren Lars Dan udstiller i Borgerforeningen.
Lars Dan: Oil Paintings i Borgerforeningen – Kulturhus Svendborg 24. juni til 8. august.
 

Det kommer til at buldre af insisterende farvepragt i galleriet på Borgerforeningens første sal, når det lyse rum indtages af Lars Dans sitrende og reliefagtige billeder. Lars Dan (f. 1960) brød igennem på kunstscenen allerede inden han som ganske ung blev optaget på Kunstakademiet. Han deltog i flere af 1980’ernes mest banebrydende gruppeudstillinger men begyndte tidligt at gå sine egne veje, og fordybede sig i figurmaleri med rødder i ekspressionismen. Figurerne er gradvist blevet opløst i de seneste år, og de nye malerier kan betegnes som abstrakt romantiske eller abstrakt ekspressionistiske.

Udstillingen, der består af ca. halvdelen af de malerier, der i foråret blev udstillet på Sophienholm i Kgs. Lyngby og som i 2010 blev udstillet på KUNSTEN – Museum of Modern Art Aalborg, er kulminationen på flere års intenst arbejde, hvor lag på lag af oliemaling er blevet påført og hugget væk. Vi møder ikke den synlige virkelighed, men naturen og det voldsomt sanselige gemmer sig derinde i lagene som et smukt koloristisk udtryk, der indbyder til fordybelse. Malerierne består af uendeligt mange lag, der nærmest gør dem skulpturelle.

Bag de abstrakte lag gemmer sig dog en oprindelig tegning, som Lars Dan har passet som en organisk vækst. Resultatet er lag på lag af oliemaling, der beskriver en psykisk tilstand og understreger selve arbejdsprocessen. Sammensmeltningen af kunst og liv gør Lars Dans billeder nærværende og opslugende. I modsætning til på Sophienholm og på KUNSTEN – Museum of Modern Art Aalborg er der fri adgang til udstillingen i galleriet på Borgerforeningens første sal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php