Svendborg bymidte bestod prøven

26. juni 2011


Kulinariske oplevelser, solskin og tusindevis af glade mennesker valfartede her i week-enden til Svendborg Bymidte til det 10. Kulinariske Fødevaremarked.
(Foto: mitsvendborg.dk)

Se stor billedreportage
Læs også: Meget mere end et fødevaremarked

Svendborg Bykerne bestod prøven med glans, da der her i week-enden for første gang blev afviklet Kulinarisk Fødevaremarked mod tidligere år på havnen. Et vellykket arrangement, hvor det generelle indtryk fra folk var, at placeringen i bymidten er bedre.

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
mitsvendborg@gmail.com

For 10. år i træk blev der her i week-enden lukket op for dørene til nordens største fødevaremarked i Svendborg. 13500 besøgende lagde vejen forbi det sydfynske, og gik gennem billetlugerne til Svendborg bymidte, som for første gang udgjorde de fysiske rammer for det populære marked. Og netop placeringen af et stort arrangement som fødevaremarkedet i bykernen beviste, at Svendborg bymidte er særdeles velegnet til sådanne store begivenheder.
mitsvendborg.dk spurgte flere af de besøgende om hvad de synes om at fødevaremarkedet er flyttet fra havnen til bymidten, og her var svaret klart og entydigt, at placeringen i bykernen er bedre.

Mere luft i og mellem telte og boder, samt de små oaser som byen med sit særpræg bød naturligt velkommen med kulinariske oplevelser, var den generelle positive holdning fra de mennesker mitsvendborg.dk gennem begge dage talte med. Samarbejdet mellem Kulinarisk Sydfyn og Shopping Svendborg, om afholdelsen af Kulinarisk Fødevaremarked midt i Svendborg Centrum, må således betegnes som en succes. 

Kulinarisk Sydfyn fordobler medlemstallet 
Kort tid efter portene var lukket til fødevaremarkedet talte mitsvendborg.dk med formand for Kulinarisk Sydfyn, Dorte Hoff Erichsen, og for hende er succesen klar.

– Det har været en virkelig stor succes med afholdelsen af fødevaremarkedet midt i byen. Vi har stort set kun fået positive tilkendegivelser fra både vores udstillere, samt fra stemningen på pladsen, siger en glad Dorte Hoff Erichsen, som også fortæller mitsvendborg.dk, at foreningen Kulinarisk Sydfyn slår rekord i hvervning af nye medlemmer.

– Vi har her i week-enden fået omkring 150 nye medlemmer, og det er tæt ved en fordobling, fortæller Dorte Hoff Erichsen.

Vil Kulinarisk Fødevaremarked også komme til at være i Svendborg bymidte i 2012?


– Nu skal vi naturligvis evaluere på week-enden, men jeg vil sige at der skulle være ret god basis for samme placering til næste år, siger Dorte Hoff Erichsen.

3 svar til Svendborg bymidte bestod prøven

  1. 26. juni 2011 at 20:22

    Tusind tak for en rigtig skøn billedreportage. Rigtig dejligt at kunne “smage lidt” på stemningen, når man nu ikke kunne nå at være der selv 🙂

  2. 26. juni 2011 at 20:46

    En stor tak til Kulinarisk Sydfyn, for et flot og velplaceret fødevaremarked. Håber, at Nordens største fødevaremarked bliver fastholdt i midtbyen, for det gav en unik atmosfære (o:
    Venlige hilsner
    Niels Christian Nielsen
    – nytegnet medlem af Kulinarisk Sydfyn –

  3. Anna Mortensen
    27. juni 2011 at 08:20

    Vores familie er kommet de sidste mange år på fødevaremarkedet, og i år var ingen undtagelse. At man valgte i år at placere boder og telte i byen istedet for på havnen, har bestemt været et rigtigt godt valg. Det var meget bedre og nemmere at komme til det hele, og stemningen på markedspladsen var god og munter over det hele.
    Stor ros til arrangørerne for det gode initiativ om dette skønne arrangement.

    KH
    Anna Mortensen

Skriv et svar til Anna Mortensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php